Hvad så nu? // Beijing!

WOW – vilde udfordringer!

Så kan jeg endelig fortælle hvad jeg skal!

Det har været så svært at holde det inde, og mest af alt svært at tro på at det faktisk er rigtigt, før alle godkendelser var i hus.

emirates-number-contact

Jeg er så mega heldig! Jeg har nemlig fået et nyt job. I blandt over 200.000 (!!!!) årlige ansøgninger, er jeg udvalgt til at arbejde som cabin crew for intet mindre end flyselskabet Emirates. Til de af jer som ikke kender Emirates, så er det ét af verdens absolut bedste flyselskaber, med de største fly og super service i verdensklasse. De flyver til over 78 forskellige lande og over 148 byer i verden. Det er noget af det absolut største i min branche!

Det er så sindssygt uvirkeligt, og jeg har slet ikke turde håbe på at jeg fik jobbet. Alene jobsøgningen er noget for sig, og det vil jeg komme mere ind på i et andet indlæg. Det var nærmest som at deltage i et tv-show hvor folk skulle stemmes ud. Mere om det snart! :-)

 

Men altså. Det betyder også at jeg skal flytte. Emirates har nemlig base i Dubai, og hver uge har de flere end 3300 flyafgange ud af Dubai’s store lufthavn. Lufthavnen bliver min base, og her skal jeg flyve alle mine flyvninger ud fra. maxresdefault

Jeg river derfor mine rødder op, og flytter til Dubai allerede i april. Jeg har før været udrejst af landet i længere tid, i forbindelse med arbejde, men denne gang er det en smule mere permanent. Jeg har nemlig ingen anelse om hvornår, og om jeg overhovedet kommer tilbage igen. Jeg har underskrevet en kontrakt på 3 år, så hvis kan jeg lide dem, og de kan lide mig, så er jeg hvert fald sikret 3 år i varmen. Tiden må så vise om det ender sådan, men i hvert fald forbereder jeg mig på, at jeg nok ikke lige kommer hjem foreløbig.

maxresdefault

Til de af jer som ikke kender til Dubai, så er det et af de 7 emirater som udgør de Forenede Arabiske Emirater. De er kendt for at være vilde og vovede dernede, og har blandt andet verdens højeste bygning Burj Khalifa på 828 meter, og verdens største shoppingcenter Dubai Mall, med over 1200 butikker! Desuden er de også kendt for at have verdens eneste 7-stjernet hotel, nemlig Burj al-Arab! For mange kan det hele virke en smule falskt, og det er det måske også. Men bag facaden gemmer der sig en masse gammelt Dubai. Dubai som de helst ikke vil have frem i lyset længere, for der er selvfølgelig også en bagside ved at blive en så stor metropol, så hurtigt. Besøger man det høje tårn Burj Khalifa, kan man virkelig se at Dubai er en by midt i en ørken. Der er nemlig til den ene side en kæmpe storby med nogle af de vildeste skyskrabere, og til den anden siden ligger der ingenting. Som i nul og niks, intet udover ørken. Så byen er simpelthen opstået midt ud af ingenting.

Dubai er også kendt for at have nogle ret stramme, og for os vesterlændinge, lidt underlige regler og love. Dem vil jeg skrive lidt mere om i et senere indlæg.

 

Så hold godt fast – fremover bliver min blog brugt til at fortælle alle mine vilde historier. Historier fra hele verden, og ikke mindst mit kommende liv hos Emirates i Dubai. Kom med ombord hvis du har lyst til at drømme dig lidt væk og få et indblik i verden over skyerne. <3

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad så nu? // Beijing!