Hvad så nu? // Beijing!

Ja, hvad så nu?

Jeg har egentligt lavet denne blog for at alle mine søde venner, kunne følge med i mit liv og mine mange oplevelser. I den nærmeste fremtid, sker der noget meget vildt for mig. Både på job og privatlivsfronten. Det bliver stort, vildt og vovet. Noget jeg aldrig havde turde håbe på, og noget som for mange kun forbliver en drøm. Jeg er så taknemmelig, og kan slet ikke vente med at fortælle hvad det er. Jeg lover at lave et indlæg når jeg kan offentliggøre det, og indtil da, må i nøjes med et lille indlæg om min seneste tur til Beijing.

Verden er så stor, og nøj hvor jeg virkelig gerne vil se det hele. Der er så mange steder som virkelig tiltaler mig, og jeg har besluttet mig for at se så meget af verden, inden jeg en dag skal slå mig ned sådan for alvor. Det hele er nok hjulpet på vej af min kæreste. Ja, jeg har sgu fået mig en kæreste. Det havde jeg overhovedet ikke set komme, og det kunne ikke være dårligere timing. Én ting har jeg dog lært i mit tidligere kærlighedsliv. Når man møder et menneske som nærmest er for godt til at være sandt – så skal man slå til. Dét gjorde jeg, og sjældent har jeg følt at noget kunne være så rigtigt. Vi er meget forskellige, og for første gang, føler jeg at det er helt perfekt. Vi kan noget sammen – og jeg er vild med det! Nå, men altså. Han har fortalt tusindvis af historier om hans rejsen rundt i verden, og sammen har vi faktisk en drøm om at se endnu mere af verden, denne gang sammen. Så de næste mange måneder bliver brugt på at blive færdig med skole, med min ‘hemmelige fremtid’ og selvfølgelig på at tjene penge. Vi skal nemlig rejse og opleve verden. Sammen. Bare os to. Og hold kæft hvor jeg glæder mig! Første skridt bliver vores tur til Portugal, som faktisk ligger lige rundt hjørnet. Vi skal besøge Ferragudo i det sydlige og så selvfølgelig et smut til Lissabon! Jeg har aldrig været i Portugal før, så jeg glæder mig faktisk til at se hvad det er for noget.. (eller jo faktisk, tæller et brændstofstop med arbejdet i Faro lufthavn som et besøg i Portugal?)

Beijing! Hvad fanden lavede jeg lige i Beijing?

Ja, det ved jeg sgu heller ikke. Min kammerat og jeg skulle på ferie. Vi ville have varme, sol og hygge. Præcis om de sidste mange rejser vi har haft sammen. Vi har så mange latterlige historier at vi kunne skrive en (sjov) bog om dem. Så vi ville have endnu flere af de oplevelser. Vores rejseplanlægning er lidt ensrettet. Hans Jacob interesserer sig ikke synderligt for planlægning, og han ved at jeg er en nørd på det punkt. Så jeg finder rejsen, hoteller, priser osv – og han betaler og møder op i lufthavnen. Sådan groft sagt. Gran Canaria var udelukket, for der har vi været sammen 2 gange, og jeg er der ofte med arbejdet. Egypten turde vi simpelthen ikke, og så var gode råd ‘dyre’. Vi tjekkede for sjovt lidt rundt omkring, og endte med at kigge på Kina. Kina kostede det samme som en charterferie til Egypten (ja, det betaler sig at kigge nettet tyndt for billetter). Heldigvis var Hans Jacob med på idéen, og bum – vi skulle sgu til Beijing, Kina. At man så skulle have visum og alt muligt pjat, det havde vi ikke rigtigt regnet med. Det skulle vise sig at være en rejse som vi nok ikke lige glemmer.

Vi ankom (efter at have taget metro til forkerte del af byen og en lang taxatur), til noget vi troede var en slum. Det var en af de klassiske ‘Hutongs’, hvor de lokale bor i små snoede gader, som for os danskere, kan virke som smule fattigt. Lige midt i det hele lå vores hotel. Vi havde med vilje booket to forskellige hoteller, for at kunne opleve to forskellige dele af Beijing. Det gik hurtigt op for os at INGEN taler engelsk. Som i virkelig ingen, og hvis de gør, er det virkelig minimalt hvad de kan sige. Ergo – kommunikationen med hotellet var nærmest ikke eksisterende. Vi fik et lille værelse (billedet ovenover), som mest af alt bare var et lille rum. lidt svamp på væggen, og på badeværelset – men det dør man vel ikke af? Vi var lidt overrasket, men også villige til at give alt en chance, nu hvor vi allerede var ude af vores comfort zone.

Vi blev dog så trætte af hotellet, at vi valgte at skifte til vores nye hotel, én dag før planlagt. Det skulle vi aldrig have gjort!

Væreslet vi fik, mindende mest af alt om et fængsel. Meget underlig belysning, fugt og svamp løbende ned af væggen, og et værelse som lugtede meget mystisk. Men hey – det var Nytår i Kina, så den klarede vi vel? Lige indtil vi opdagede at der hverken var toilet eller bad. Hotels.com havde fået forkerte informationer, og man skulle altså dele toiletter (som i Kina ofte er huller i jorden som bruges stående) med hele etagen. Yummi yummi. Endnu værre var, da vi ville i bad. Ingen kunne fortælle hvor det var. Først var det i kælderen, så var det på 3. Så kom vi på 3, og kunne selvfølgelig ikke finde det. En dame viste os til et meget lille vaskerum hvor der stod to maskiner til vasketøj. Inde bag ved, hang en lille bitte bruser, som var simpelthen noget at det mest ulækre jeg har set længe. Her skulle man bade. Alle værelserne som ikke havde bad. Thank god for kinesisk nytår og at hotellet derfor nærmest var tomt.

Vi skulle ikke bo her længere. Efter kontakt med Hotels.com, fik vi lov at annullere 4 nætter, men skulle altså bo på det tossede hotel i 1 nat. Vi bookede hurtigt noget andet på nettet, og tog i byen for at fejre det nye (dejlige) hotel.

Dagen efter skiftede vi, og fik et værelse med vandseng. Uden vindue. Hvad de ikke havde fortalt, var at der ikke var aircondition. Vi havde 25 grader på værelset. Det var ikke liiige sjovt. Defor forsøgte vi med google translate at skifte værelse. Det måtte vi ikke. Så blev jeg sgu sur! Den stakkels kineserpige blev sgu nok lidt skræmt, så hun opgraderede os til et værelse med vindue og rund kærlighedsseng :-)

Vi havde en fantastisk tur til Kina, men nøj hvor er det et sjovt sted. Når man ikke kan kommunikere med folk, bliver det hele bare liiiidt mere svært. Vi var også ofre for et klassisk scam, hvor vi blev snydt for lidt penge. Vi blev stoppet af to unge mennesker på gaden, som kom og spurgte hvor vi var fra. Og så startede vi komplimenterne. Vi var jo ‘sisters’ som fyren sagde. Han var homoseksuel, og helt ude af den blå luft, konkluderede han at det var vi også.. Vi blev sgu nok lidt smigret over at få så mange gode komplimenter, og så fandt vi jo endelig folk som kunne engelsk. Vi gik en tur ind på natmarkedet med dem, og endte på en bar for at tage en øl. Det viste sig at være en karaokebar med små rum, hvor man hygger sig med sine venner og synger. Vi sang lidt sange, delte to kander the, og fyren fik et glas vin. Så kom regningen. Den lød på 970,- danske kroner, for 3 kvarter og lidt the. Som fyren sagde, så betaler kinesiske kvinder ikke når de er ude, så vi skulle lige betale hendes.. Vi gik derfra med et lettere dårligt humør, for google fortalte meget hurtigt, at vi havde været ofte for et klassisk scam, hvor unge kinesere snyder vesterlændinge for penge. Jeg ligende både Justin Bieber og Hans Jacob en ‘artist’. Hahha. Det var en oplevelse som vi gerne ville være foruden, men nu griner vi blot af den.

Herunder kommer lidt billeder fra turen! :-)

Billedet er fra Temple of heaven. Super flot sted. Det skete flere gange at forældre og børn kom for at få taget billeder med os. Det var lidt underligt at folk ville have billeder med os, men vi var åbenbart i højt kurs pga. hudfarve og højde.

Temple of heaven

Vi var så heldige med vejret, at vi kun havde smog én dag. Det klarede maskerne :)

Her besøgte vi den kinesiske mur ved Badaling. Fantastisk oplevelse som jeg meget gerne gør igen!

Klassiske kinesisk Hot Pot. Man får alt det lækre tilbehør, som man så koger i sin suppe med forskellig smag. Love it!

På Nanshan Ski Village en time udenfor Beijing, tog vi et par timer med ski. Det var så sjovt, og hele turen derud og hjem endte med et blive en oplevelse. Vi kunne ikke finde en taxi fra Nanshan Ski Village ind til byen Miyun hvor lokalbussen kørte fra, så vi endte med at måtte gå over 6 km for at komme til busstoppet.

Tiananmen Square. Der var national flagdag, og derfor tusindvis af mennesker. Også her kom folk for billeder, og mange gange var det tydeligt at folk tog billeder i smug.