Istanbul, kære Istanbul

For 4 år siden, boede jeg godt 10 måneder i Tyrkiet. Det var første gang jeg skulle bo i udlandet længere end en måned, og jeg var endda så heldig at bo sammen med min daværende kæreste Mike. Tyrkiet var starten på vores 3 1/2 år lange forhold, og bringer så mange gode minder frem. Vi arbejdede begge for rejseselskabet NAZAR, som arrangerer luksus ferier for turister fra de skandinaviske lande. 4-5* hoteller og alt hvad hjertet begærer i udflugter. Jeg havde base i Side, midt mellem Alanya og Antalya, og elskede hvert et sekund af mit arbejde. Faktisk tror jeg, at det var mit bedste job, selvfølgelig efter Emirates som ligger på en klar førsteplads. Jeg hentede gæster i lufthavnen klokken røv om natten, guidede dem igennem et af vores største hoteller med Middelhavets største pool og tog dem på udflugter ud i den smukke Tyrkiske natur. Det var en oplevelse som jeg aldrig glemmer, og Tyrkiet et er land som altid vil fremstå som mit ‘andet hjem’..

Ja, det lyder sku egenligt lidt underligt, men tror det var kærlighed ved første durumrulle :-) Tyrkiet er så meget mere end Alanya og deres tossede sælgere der snakker bedre dansk end danskerne selv, men byder på sindssygt meget natur, kultur og ikke mindst en helt fantastisk atmosfære. Jeg blev forelsket fra første øjeblik, og brugte alle mine fridage og penge på at udforske landet. Desværre var guidelønnen lav og fridagene få, men vi gjorde hvad vi kunne for at opleve så meget som muligt, inden vinteren kom og næste stop var Danmark og en normal hverdag igen. Én ting havde jeg altid villet. Nemlig til Istanbul for at besøge den kendte ‘Blå moske’. Jeg er ret betaget af den muslimske kultur og meget interesseret i at lære så meget som muligt af andre kulturer, og for mig er et besøg i den Blå Moske øverst på min liste. Jeg har besøgt hundrede af andre moskeer, og den smukkeste jeg nogensinde har besøgt, er Sheikh Zayed moskeen i Abu Dhabi. Bare spørg min faster og farmor – de tabte nærmest helt hagen ved deres besøg, selvom farmor mere var koncentreret om ikke at tisse i bukserne. Men det er nu en anden sjov historie :-)

Jeg havde et par fridage på skemaet, og havde tænkt tanken om en smuttur til Istanbul og Tyrkiet. Pengepungen var allerede godt tom, men vores fordelagtige rabatter på flyrejser og sæsonens billige hotelværelser, gjorde at det hele faldte på plads. Jeg har en kammerat i Danmark hvis exkæreste er tyrkisk og bor i Istanbul. Vi har kun mødt hinanden hurtigt én gang for hundrede år siden, men altid fulgt hinanden på diverse sociale medier. Så jeg tog chancen og skrev til ham at jeg ville besøge Istanbul. Straks fik jeg svar at det selvfølgelig en skide god idé, og han faktisk ville have fri fredag og ville vise mig rundt. Win-win. Han rådede mig til at bestille hotel på den asiatiske side af Istanbul (asiatisk side tænker I nok? Ja, Istanbul ligger både i Asien og Europa). Her bookede jeg et lille fint hotel i området Kadiköy, som kun ligger en taxa eller kort bådtur fra den europæriske side hvor mange af attraktionerne ligger. Skæbnen eller hvad vi skal kalde den, ville at jeg skulle afsted tidligere. Jeg blev nemlig fjernet fra min flyvning til Algeria, og fik stand-by hele natten istedet. 00:20 ringede de og fortalte at jeg 02:20 skulle møde og flyve til Pakistan. Nok ikke den mest ophidsende besked at få efter få timers søvn, men intet kunne jeg gøre. Jeg fløj hele natten, og landede omkring 12:30. Flyvningen til Istanbul var allerede 14:30, så det var umuligt at nå, da jeg bor 30 min fra lufthavnen og intet havde pakket. Men jeg tjekkede andre afgange, og faktisk havde FlyDubai en afgang 16:45. FlyDubai er et søster selskab til Emirates, som flyver Boeing 737-800 maskiner med meget færre passagerer og meget kortere ruter, og er en form for lavpris selskab. Du betaler for mad, drikke, tæpper og hvis du vil have film og tv på din skærm. Jeg var helt ligeglad, for havde ikke sovet hele natten og ville egentligt bare gerne afsted. Det ville give mig en hel ekstra dag i Istanbul. Jeg skyndte at booke mig en stand-by billet (vi får omkring 90% rabat, men kommer kun med hvis der er et sæde i sidste øjeblik), skyndte mig at pakke og susede til lufthavnen. Flyet var helt fyldt, så jeg blev bedt om at vente indtil en time før afgang. Stadig intet nyt. 40 min før afgang fik jeg og en anden pige på stand-by, sidste sæder. Løbende forbi McDonalds og så til gaten, nåede jeg mit fly og fik en god lur de 4 timer og 30 minutters flyvning det er til Istanbul. Taxaen tog mig til hotellet med en masse klassiske undskyldninger om bedre og hurtigere veje til hotellet, men de tyrkiske gloser jeg lærte for mange år siden, kom tilbage med det samme, så han kiggede forbavset på mig og spurgte hvorfor jeg kunne tyrkisk, for han troede jeg var russer. Altså, nu skal I ikke tro at jeg taler tyrkisk, men jeg kan kommunikere basic på tyrkisk og kan klart flere tyrkiske end arabiske ord. Så han fik fremstammet ‘you can trust me’ og frem kom jeg. Når en tyrkisk taxa fortæller at du kan stole på dem, så er det et klokkeklart tegn på at det kan du overhovedet ikke! Hahahahahha. Jeg spadserede rundt i området for at finde mad, gik til køjs og var klar til næste dag hvor den stor på udflugt hele alene.

Vågnede til summen af biler og mennesker udenfor mit vindue, solen som så småt var på vej op og en let brise ind af vinduet. I Dubai er det umuligt at sove med åbent vindue, så jeg elsker hvert et øjeblik af et åbent vindue! Kadir havde anbefalet nogle steder jeg skulle besøge, inden han ville møde mig senere til en drink.
Jeg tog derfor den lille færge som forbinder Kadiköy på den asiatiske side med Eminönü på den europæiske side. Turen tager cirka 15 minttter, og koster blot 5TL (8,5DKK). Jeg elsker den færge, for det er stort set kun lokale der tager den, og de første de gør når de kommer ombord, er at købe sig en lille kop tyrkisk the og så ellers nyde udsigten og den friske luft. Faktisk får man også en flot udsigt af den europæiske side på overfarten. Kadir havde fortalt at det letteste ville være at tage en tram/sporvogn videre til min destination, men jeg kunne simpelthen ikke finde den. Jeg brugte derfor GoogleMaps og endte med at gå til mit stop istedet. Jeg skulle nemlig til Bacilica Cistern.

Det er en gammel underjordisk cisterne som blev bygget i 500-tallet for at bevare vandforsyningen i Istanbul. 336 dekorerede søljer som står i vand hvor man kan gå på små gangbroer imellem. Jeg var heldig med antallet af turister, for kun en enkelt gruppe med kinesere var inde samtidigt med mig. Istanbul er mere og mere populær for krydstogtskibe, og de fylder byen godt op på visse dage. Det er lidt sjovt med alle de kinesere. Før jeg startede Emirates og alle mine flyvninger rundt i verden, tænkte jeg overhovedet ikke over dem. Men nu hvor jeg arbejder og rejser, går det op for mig at de er over alt! Holdt kæft hvor er de mange – og rige! Aner ikke hvor de pludselig får pengene fra, men et eller andet sted kommer de fra. En god ting ved dem, er at de er fantastiske fotografer. Eksperter i latterlige billeder, så hvis du mangler et billede og rejser alene, skal du blot gå til en asiat (gerne kineser). Så er der garanti for et godt billede til Instagram. Lol. Lidt åndssvagt, men det er SÅ rigtigt.
Omkring Basilica Cistern ville jeg besøge Hagia Sophia, men køen var alt for lang til at jeg orkede. Igen – fuldt op med kinesere og deres selfiesticks. Jeg valgte derfor at gå lidt rundt på pladsen, og lige foran snotten på mig var Den Blå Moske. Grunden til at jeg kom til Istanbul. Hvert fald én af grundene! ;)

Jeg ved egentligt ikke hvad jeg havde regnet med, men når man er vandt til den vilde Sheikh Zayed moske i Abu Dhabi, så er det nemt at blive skuffet. Men charmen ved Tyrkiet synes jeg er, at de ikke gør noget at vise sig frem. De praler ikke med guld og diamanter, men holder det hele basic og autentisk. Præcis som den Blå Moske. Det er klart et turistmål, og selvfølgelig var der mange mennesker. Men jeg kom lige inden de lukkede for middagsbøn, så sneg mig ind inden døren blev lukket. Jeg elsker stemningen og atmosfæren der er i en moske. Altså, jeg tænker ikke på alle de tossede turister som griner over at de har fået et tørklæde på, men mere på de lokale som bruger moskeen som et tilflugtssted for deres bønner. Selvom det er et turistet sted, så kommer der stadig mange lokale for at bede – primært lokale som arbejder eller bor i området omkring. Jeg elsker at kigge på mennesker, og det er faktisk et af de eneste tidspunkter hvor jeg kan sidde stille. Jeg kan sidde i timevis og studere mennesker og deres adfær, men sætter jeg mig i sofaen for at se en film, sover jeg i løbet af max 15 min. Bare spørg min roomie. Jeg spørger altid om vi skal se en film, hvorefter hans svar er ‘Skal JEG se en film? Du sover alligevel, så jeg bestemmer hvilken’… så meget rigtigt!
Jeg satte mig på gulvet i et hjørne, sammen med 3 arabiske kvinder. De kiggede en del og tænkte helt sikkert hvorfor pokker jeg satte mig der, men det smukke ved den muslimske kultur, er at folk fra hele verden kan være muslimer. Så for dem kunne jeg sagtens have været muslim. Istanbul er fuld af et meget blandet folkefærd, og deriblandt også muslimer fra arabiske lande. De er svære at skille ud blandt mængden, men udelukkende på grund af sproget kunne jeg kende forskel. Jeg sad i moskeen omkring 40 minutter, hvor jeg fulgte med i de arabiske pigers samtale og utallige selfies, de tyrkiske damer til min anden side, som grinte af alle de kinesiske turister som nærmest væltede over hinanden og ej at forglemme alle de blege europæer som ikke kunne stoppe med at fnise af deres nye tørklæde, og havde mere travlt med Snapchat end at se den smukke moske. Det specielle ved netop denne moske og hvorfor den har fået navnet, er de mange tusinde mosaikker indenfor. Alle har den fineste blå farve. Tyrkiet og specielt Istanbul har tusindevis af moskeer, og jeg har besøgt en del i min tid som guide. Men denne var en af de fineste Tyrkiske moskeer. Vidste du at de kalder til bøn på arabisk, uanset hvor i verden moskeen ligger? Tror ikke mange tyrkere forstår arabisk, men præcis bønnekald og alle de mange indgraveringer i moskeen er på arabisk og taget fra koranen. Tyrkiske muslimer læser nødvendigvis ikke koranen eller noget på arabisk, men netop indgraveringerne og bønnekald forstår de. Selv i moskeen i Danmark kalder de på arabisk, selvom det er muslimer som overhovedet ikke forstår arabisk. :-)

Jeg gik en tur omkring moskeen og satte mig i parken ved siden af. Vejret var 25 grader, høj sol og ingen vind. Præcis som jeg huskede Tyrkiet. I Dubai er vejret fugtigt, klamt og fuld af sand. Ikke mere frisk luft at få der, så jeg forsøger at nyde det så meget som muligt, når jeg er udenfor.
Efter en lille tur i sporvognen, endte jeg i et indkøbscenter hvor jeg spiste sen frokost. Jeg var stolt som et lille barn, for jeg kunne bestille min mad på tyrkisk. Selv i Zara kunne jeg snakke lidt tyrkisk med ekspedienten, men da han spurgte på tyrkisk om jeg snakkede godt tyrkisk, måtte jeg pænt på engelsk fremstamme at det nok mere var til husbehov. Så skreg han af grin og så var jeg ligesom slet ikke god til tyrkisk længere. Det er sjovt at jeg husker så meget af sproget efter lidt mindre end et år der, for jeg har været længere i Dubai og jeg kan meget få arabiske ord. Det er simpelthen så svært at lære, og for mig har det arabiske sprog en meget aggressiv udtale – specielt det originale lokale arabiske. Det lyder nærmest som at de skælder ud.

Da jeg boede i Tyrkiet, besøgte jeg ofte det tyrkiske bad Hamam. I turistområderne er det virkelig turistet, så tænkte at Istanbul måske havde et originalt hamam. Jeg googlede og Google, og frem kom en masse skrammel, super dyre og endda flere homovenlige hamam. Jeg valgte et lille lokalt hamam, kun 3 km gang fra min frokost. Jeg ankommer, og kun tyrkiske mænd møder mig. Engelsk er en by i Rusland, og mit guide-tyrkisk rækker altså ikke til at kunne forklare om mit hamam. Men af kom tøjet, og min super tykke tyrker guidede mig igennem sauna, hamam rummet og stedet jeg skulle have min massage. Man starter med sauna så længe man nu kan holde det ud, efterfuldt af tid i det store hamam rum med marmor over alt og den store marmor plade i midten hvor man kan få sin hamam behandling. Her plasker min koldt vand over sig selv, indtil den tykke tyrker kommer med sin handske til at skrubbe dig. Så skrubber han alt død hud af dig, og efterfølgende massagerer han dig med en specielt sæbe og svamp. Super lækkert og man er helt frisk bagefter og klar til at nyde solen. Man kan visse steder også afslutte med en oliemassage, men det er primært i de turistede steder, så her var det ikke muligt. Eller måske det var? Vi kommunikerede kun på tegnesprog, så det var lidt svært. Hele behandlingen kostede kun 65TL (112,-).
Jeg sluttede min tur rundt byen, i den store Grand Bazaar. Det siges at være den største og ældste indendørs Bazaar i verden, med hele 61 gader og mere end 4000 butikker. Hver dag besøges bazaaren af 250.000-400.000 mennesker, og jeg skal love for der var gang i handlerne. Det var en stille dag sagde de, så tør slet ikke forestille mig en travl dag derinde. De sælger alt du overhovedet kan tænke dig, og de er hårde at handle med! Jeg købte ikke ikke noget, men fik blot en god oplevelse.

 

Kadir havde fået fri fra arbejde, og vi havde egentligt aftalt at vi skulle have et par drinks og sludre. Så da jeg endelig kom med færgen til den asiatiske side hvor jeg boede, kom Kadir og vi drak os halvfulde i billig tyrkisk vin. Det er lidt sjovt, for vi kender jo egentligt slet ikke hinanden. Han var i flere år, kærester med en af mine venner. Men jeg har kun mødt ham ganske kort før, og ellers har vi snakket en smule online, men virkelig ikke meget. Så det var lidt sjovt at endelig have tid til at snakke, han kunne fortælle mig om Istanbul og jeg om Dubai. Kadir har lært sig en del dansk faktisk, så jeg hjalp med at finpudse det og han hjalp mig med mine tusinde spørgsmål om det tyrkiske sprog. Vi aftale at vi næste morgen skulle se lidt andet end det klassiske Istanbul, så Kadir hentede mig og vi kørte til området hvor han boede. Ikke langt fra hotellet, og stadig på den asiatiske side. Super lækkert område, helt ned til vandet, med lækre butikker, restauranter og ikke en eneste turist. Jeg var vild med det! Jeg elsker at rejse rundt i verden, og forsøger altid at udforske de mindre turistede steder, for på den måde får man altså et bedre indtryk af stedet. Vi fik shoppet lidt, gik lange ture ved vandet og spist helt ekstremt meget mad! Sidst på aftenen ville vi have chokolade, så vi fandt en lille hyggelig chokolade cafe tæt ved vandet, men servede de mest sindssyge chokolade desserter. Yummi yummi! Glad, mæt og træt blev jeg kørt tilbage til hotellet! Kadir havde faktisk udsat arbejde og weekendtur med familien for at jeg kunne en rundtur, så han skulle hjem og gøre klar til en weekenden med familien. Jeg gik i seng, træt og fuld af oplevelser. Selvfølglig glemte jeg min taske i Kadir’s bil, så da jeg vågnede og var ved at pakke, kom han forbi med tasken til mig! Super sødt af ham! Jeg har nemlig for første gang i mit liv rejst ‘light’.. kun en lille sportstaske og en rygsæk, og det er aldrig sket for. Så havde jeg ikke rygsækken med mig, ville jeg aldrig få alt mit skrammel med tilbage til Dubai. Resten af min sidste dag her, brugte jeg i den store Bazaar igen. Skulle slå tiden lidt ihjel, og det er ikke særlig praktisk at rende rundt i Istanbul med en rejsetaske, så tænkte Bazaaren var en god mulighed. Mit fly flyver 16:30, men jeg ved slet ikke om jeg rent faktisk kan komme med. Jeg rejser på stand-by billet, hvilket betyder at jeg kun betaler en brøkdel af prisen, men altså kun kommer med hvis de har et sæde tilovers. Hjem fra Istanbul er vi 37 personer som rejser billigt, og det er helt ekstremt mange! Forstår slet ikke hvorfor vi er så mange, så lad os se om jeg kommer med. Jeg SKAL helst komme hjem, for tidligt imorgen tidlig, har jeg en afgang til Jordan som jeg skal arbejde på. Og kommer man for sent, så er man altså i problemer. Kryds fingre!

Istanbul er meget mere end jeg havde turde håbe på. Jeg er så fuld af oplevelser og indtryk, og er så glad for alle de oplevelser jeg får på min rejse. Jeg kan slet ikke vente med at komme tilbage. De små gader med de mange restauranter, de lokale som sidder på vejkanten og spiller backgammon, alle de nye lyde og den friske luft. Tyrkiet har en helt specielt plads i mit hjerte, og jeg vil altid huske tilbage på mit fantastiske år i landet. Jeg blev spurgt forleden, om mit liv ikke bare er helt fantastisk med alle de rejser og alle de minder?
Det er et svært spørgsmål at svare på, men jeg kan forsøge. Det er hårdt. Virkelig hårdt. Og nu vil jeg ikke lyde som en forkælet idiot, som klager over at rejse jorden tynd på 5 stjernet hoteller med alt betalt. Men det er sindssygt hårdt. Mange gange vågner jeg 03-04 om natten, gør mig klar til arbejde og lander måske først på en destination efter 10-12 timer. Så er det sent eftermiddag, du er helt udkørt men samtidigt er du måske et nyt sted som du gerne vil opleve. Så presser du dig selv og din krop til at tage ud, du har svært ved overhovedet at koncentrere dig om hvad du ser, du tager et par gode billeder, og så er det hjem i seng. Vågner, spiser og så er det afgang hjem. Sådan er de fleste af vores rejser, pånær hvis du rejser til USA eller andre afgange som er ligeså langt væk. Så har du måske to dage eller tre, men så arbejder du også ofte konstant i 24 timer inden du ankommer, tidsforskellen oveni og så vil man egentligt bare gerne se en seng og en dyne. Jo, jeg har selv valgt mit job. Og jeg elsker det! Men det er ikke et job du kan have for evigt. Din krop kan simpelthen ikke holde til det. Konstant søvnmangel, dårlig kost og alt for lidt motion er ikke sundt for nogen som helst. Så tænk over det, når jeg skriver alle mine historier og poster billeder på nettet. Jeg poster kun det jeg vil have I skal se. Jeg poster ikke når jeg ligger søvnløs på et hotel et sted i verden, men alle de andre korte, men fede stunder! Jeg har selv valgt mit job, men alt godt har på et tidspunkt en ende!

Tak til Tyrkiet, Istanbul og Kadir! <3
Jeg er en meget glad dreng.