Bestået!

Selvforsvar

image

Idag var en sjov dag. Vi startede nemlig vores træning i Security. Det er kun 2 dage, men i netop de to dage, lærer vi en hel del faktisk. Vi lærer at håndtere eventuelle trusler mod os eller flyet, hvordan vi håndterer fulde passagerer, og ikke mindst hvordan man ‘angriber’ en passager som ikke adlyder ordre ombord og er voldelig. Hermed ikke sagt at man bare nedlægger passagerer hen af en kant, men skulle vi komme ud for det en dag, skal vi vide hvordan dette gøres rigtigt.

Derfor var vi idag i træningscenteret. Skolen har et stort lokale, udelukkende til træning i selvforsvar. Her brugte vi er par timer med vores instruktør fra Libanon. Hun har dyrket stort set alle former for kampsport i mange år, og har i flere år kæmpet professionelt. Hun var en hård dame. For hvem blev brugt som forsøgsperson? Mig selvfølgelig. Shit den kvinde kan smide selv den største mand til jorden med kun to fingre.

Vi lærte de mange teknikker og senere skulle vi øve os på hinanden. Jeg var i gruppe med de asiatiske piger, og hold nu kæft de giver den gas. Siger lærern at de skal smide mig til jorden, springer de alle på fra en kant og inden jeg ved af det, har de kastet mig med hovedet først. Det er virkelig power i de piger. Haha. Imorgen afslutter vi faget med endnu en stor eksamen – og så er det næsten færdigt med dem! :-)

Tidligt fri betyder også mulighed for en tur til poolen, hvilket jeg selvfølgelig også gjorde idag. Vejret siger 40 grader, så man kan nærmest ikke få udenfor før sidst på eftermiddagen alligevel! :)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bestået!