En længe ventet Update

Okay. Nøj hvor er det længe siden at jeg sidst har skrevet herinde. Det er der faktisk mange årsager til. Primært er det nok fordi jeg har haft travlt. Sindssygt travlt som altid. Jeg suser stadig rundt og forsøger at suge alle oplevelserne til mig, og så bliver der altså ikke mange timer tilbage til at skrive herinde. En anden årsag er at jeg faktisk slet ikke har haft lyst til at skrive. Hvorfor? Ja, det ved jeg faktisk slet ikke. Men nu er jeg tilbage. For en stund hvert fald. Lige nu sidder jeg i en metro i Taipei, Taiwan. Jeg er på vej ud for at bestige et bjerg. Skulle have været afsted med nogle af pigerne fra mit crew, men jeg vågnede 10 min efter at vi skulle mødes, så nu tog jeg tid til at vågne ordentligt, og så må jeg tage afsted alene. Vi flyver først hjem til Dubai sent i aften og flyver hele natten, så nu vil jeg gerne køres træt, så jeg måske kan sove en times tid inden flyvningen.

Den seneste tid har været både hård, hektisk men også fantastisk. Hvis du følger mig på diverse sociale medier, kunne du måske se at jeg havde fundet mig en kæreste. Jo, den er sgu rigtig nok. Den gik så ikke længe. Af mange årsager. Vi tog sammen et smut til Oslo og København for at vise ham Skandinavien (han er fra Sydamerika) og alt var egentligt perfekt. Men alt ville ikke som vi ville. Derfor er vi altså ikke sammen længere. Bum. Sådan er det, men vi er stadig rigtig gode venner og han er roommate til min bedste ven – ergo, vi kan ikke helt undgå hinanden.

Dubai er det samme. Samme vilde by, med masser af ting at se, opleve og i det hele taget gøre. Jeg er vild med det, og jeg begynder at føle mig mere og mere hjemme. Jeg havde besøg af Jasmin & Petra sidste måned. Det var skide sjovt! Jasmin arbejdede jeg sammen med i Tyrkiet for over 4 år siden, og jeg havde nærmest ikke set hende siden, så gensynsglæden var stor.
Ugen efter, kom Cecilie og Maja! Dét havde jeg glædet mig til! Cecilie & Maja kender jeg fra min tid på GBAR, og Cecilie overtog min barchef stilling da jeg stoppede. Vi havde de sjoveste dage, og kan mærke at jeg virkelig havde brug for besøg hjemmefra. Vejret var dog ikke med os. Normalt regner det få dage om året i Dubai, og solen er stort set fremme hele tiden. Bare ikke den sidste måneds tid. Det har regnet mere end nogensinde, solen har været gemt væk bag skyer, og flere sandstorme har passeret. Faktisk var vejret så vildt en dag, at kraner faldte ned fra tagene af de nybyggede skyskrabere, biler brød i brand og alt trafik var kaotisk. Dubai er ikke altid forberedt på dårligt vejr, for solen skinner jo nærmest altid og derfor tænker man ikke altid så langt. Vejret skifter utroligt hurtigt, og derfor kan der hurtigt blive brug for en plan b.

Hverdagen hernede kører på skinner. Jeg arbejder en hel del, får set en masse af verden og nyder mine venner i byen. Dog er jeg netop flyttet endnu engang. Før boede jeg i Downtown på 12. Sal med udsigt over byen, men pludselig kunne de ikke forny kontrakten, og alle 450 medarbejdere skulle pludselig flytte med meget kort varsel. Intet er så skidt at det ikke er godt for noget, så Emirates havde netop færdiggjort 5 skyskrabere udenfor byen, som skulle bruges til crew. Der er jeg så flyttet ud. Helt nybygget, samme roommates og alt er egentligt fint. Det er bare langt ude fra byen. Det er okay hvis man har bil, hvilket jeg jo har. Eller… det vil sige havde!

Jeg købte mig jo en stor og fin Jeep da jeg ankom, men det skulle vise sig at være en meget dårlig beslutning. Jeg købte simpelthen noget lort. Det viser sig at bilen før har været med i en ulykke og blot er blevet fikset, dog uden at blive fikset helt. Det fandt jeg ud af på motorvejen på vej til Abu Dhabi. Havde inviteret ex’en med til den store moske, og bedst som vi er på vej, begynder bilen at ryge som en skorsten. Bum. Så var det slut. Min gode ven Faraz ejer en bilforhandler, så han kom mig til undsætning og hentede os. Bilen har været ved ham siden. For den virker sgu ikke. Besluttede mig for at sælge lortet, men for at sælge skulle jeg betale bil lånet ud. Jeg susede ned med pengene til Faraz, men da han var på vej til banken, brød bilen sammen igen. Hvad var mine odds lige? Så nu skal jeg have solgt lortet, på en eller anden måde. Tror desværre kun at det bliver reservedel salg, men sådan må det være. Man må lære af sine fejl! Og som mange af jer derhjemme siger at jeg er født med en guldske i måsen og altid er heldig – det er jeg altså ikke!
Dog skal jeg heller ikke klage. For fordi Faraz har en bilforhandler, låner jeg da bare biler af ham.. og det er altså biler som jeg aldrig nogensinde ville have råd til at købe selv.. det er jeg meget taknemmelig for! Så nu er det bare at have tålmodighed og vente. Rom blev overhovedet ikke bygget på én dag hvis du spørger araberne. Så jeg forsøger at holde hovedet koldt! :-)

Mange spørger mig dagligt hvordan jobbet er? Er det som du forventede? Hvornår kommer du hjem? Alt sammen spørgsmål som jeg ikke altid kan svare på.
I øjeblikket elsker jeg hvert et øjeblik. Jeg har klaret 10 måneder i Dubai, og føler stadig at jeg har så meget mere at se. Både af Dubai, men bestemt også af resten af verden. Jobbet er som det er. Tror alle jobs har dage med op og nedture. Det bliver aldrig nogensinde sjovt at vågne op kl.02 om natten, for at møde ind til til 14-16 timers flyvning. Det gør det altså bare ikke. Men når jeg har disse dage, tænker jeg altid over hvor heldig jeg er. Jeg får set verden uden at det koster mig en krone. Tænk hvor mange der ville ønske at det var dem? Så kan jeg sgu ikke tillade mig at være negativ over at skulle tidligt op, have en dårlig dag eller noget helt andet. Jeg skal sgu bare tage uniformen på, smile og være glad.
Jeg har set en masse fantastiske steder. Jeg kan slet ikke forstå at jeg er så heldig at opleve alt det jeg gør, og kniber mig stadig i armen når jeg f.eks sidder i en lille gyngende båd, i en lille flod mellem bjergene i Vietnam. Jeg husker tydeligt turen til Vietnam, for jeg endte med at blive så skide syg på hjemturen, at jeg skulle have hjælp af læger ombord. Det var ikke sjovt, men jeg fik da i det mindste set en del af Vietnam.. Eller hvad med den gang hvor en lille baby sked over alt på mine bukser i Uganda? På vejen til lufthavnen plejer vi at stoppe på et lille frugtmarked med lokale kvinder der bare venter på at vi skal komme forbi. De sælger de mest fantastiske frugter og avocadoer på størrelse med håndbolde. Her var en lille sød pige som jeg snakkede med. Hun har måske været 2 år gammel. Jeg løftede hende op på mit knæ, gav hende min kuglepen og blev fuldstændig forelsket. Pludselig dyttede bussen og vi skulle afsted. Der var bare lige en lille detalje. Hun havde haft tyndskid ud over HELE mit ben og mine uniformsbukser. Som i ud over det hele. I Uganda har de altså ikke altid rindende vand, og sæbe er en by i Rusland. Så hun havde en lille bitte flaske med vand som sikkert var hendes vand til resten af dagen og en lille bitte stump hård sæbe. Sammen fik vi renset mig en smule, men de andre crew i bussen synes ikke helt at min nye parfume var et godt valg.
Eller hvad med turen hvor jeg var afsted i 7 dage med samme crew, på vores flyvning som nærmest tager os hele jorden rundt. Jeg rev 10 af dem med på homobar i Sydney, og vi alle endte med at danse og synge karaoke på scenen!? Selv den libanesiske fyr som var så skeptisk over at skulle med! Det er oplevelser som disse der gør mit job helt perfekt. Jeg kunne slet ikke forstille mig at gøre noget andet. Hvert fald ikke i øjeblikket!

Jeg vil forsøge at opdatere en del mere herinde, og næste indlæg bliver om min meget rørende tur til Saudi Arabien forleden. Følg med <3