Abu Dhabi //

Australien – New Zealand //

Wow. Så er jeg hjemme fra min første long haul flyvning, og i denne omgang var det en multisector. 5 dage afsted fra Dubai, og turen skulle gå til Sydney – Auckland – Sydney.

Det er første gang at jeg besøge den side af kloden, og jeg mødte mega spændt op i lufthavnen. Turens crew bestod af 29 crew i alt, hvilket er en del. Vi har både economy, business og first class crew, 4 piloter, 1 purser og 3 supervisorer og 2 spa attendants. Så der er godt fyldt op i flyet med personale. Jeg kendte 3 af crewet i economy, for de var nemlig fra mit hold da jeg starede i april. Så jeg kendte et par stykker.

Første del af turen, var en 13 timer lang flyvning fra Dubai til Sydney. Flyet var stort set fyldt, hvilket betyder knap 400 passagerer i Economy. Det var en dagsflyvning, så alle var vågne og hyggede sig ombord. Vi serverer 3 måltider på denne tur, hvilket først er morgenmad, pizza og snacks senere på turen, og lige inden vi lander, serverer vi en dinner. Jeg sad seriøst ikke ned 10 minutter på hele turen. Det havde jeg slet ikke set komme, men vi havde det sjovt, selvom der var travlt.

Når man flyver langdistance, er det lovpligtigt at personalet ombord kan hvile sig. Derfor findes der et rum med køjesenge til personalet. Vi fløj i den store Airbus A380, og her er 9 bunk beds. Jeg havde den 3. pause, hvilket betød at jeg sov til sidst. Tidspunkterne er fastlagt allerede, og hvor meget tid man får, afhænger af flyvetiden. Jeg kunne på denne tur, sove ca. 2 timer og 35 minutter. Det er lidt tosset at man bare lige går ind og sover. Der er helt faste procedurer omkring dette, hvilket f.eks betyder at vi SKAL skifte til vores crew pyjamas inden vi tager en lur. Det er for at sikre at alle ved hvem der er crew, hvis der skulle opstå en nødsituation. Jeg ankom derfor til Sydney 06:11 lokal tid om morgenen, hvilket betød at der var tid til en lille udflugt til byen. Vi var ikke klar til at smutte fra hotellet før omkring kl.11, men afsted skulle vi. Jeg smuttede ud med nogle andre fra crewet, og nu skulle den stå på oplevelser!

IMG_1711

Vi boede virkelig centralt på et sindssygt lækkert hotel. og som sædvanligt, udleverer hotellet en kuvert til os med lokal valuta som vi kan bruge som vi vil. Sydney er en lidt dyr by, så vores penge var selvfølgelig tilsvarende flere. :-)

IMG_1718IMG_1710IMG_1704IMG_1695IMG_1689IMG_1717IMG_1712

Vejret i Sydney var faktisk dejligt. Jeg vil tro at det var omkring 15 grader, og der kom først lidt regn sidst på dagen. Jeg var helt vild med vejret, for shit hvor har jeg savnet kulden. Folk hjemme vil sikkert ikke forstå mig, men prøv at kom til Dubai lige nu, så vil I helt sikkert forstå hvad jeg mener!

Vi gik lidt rundt i byen og fandt en frokost, hvorefter vi selvfølgelig skulle se Darling Harbour, Sydney Harbour Bridge og Operahuset. Vi tog en lille båd til Circular Quay, og herfra gik vi rundt. Det var lækkert bare at kunne gå lidt rundt, men jeg var simplethen så træt efter næsten et døgn uden meget søvn, så jeg driblede tilbage på hotellet for at tage mig en lur. Senere på aftenen ville jeg gerne gå lidt mere rundt i byen, og havde planlagt at tage ned til broen, for at tage flotte aftenbilleder af operahuset. Men jeg endte i byens homoområde hvor jeg kiggede butikker. spiste aftensmad og fik en drink på en af de små steder. Helt underligt at gå ud alene, men jeg kunne faktisk rigtigt godt lide det!

AUCKLAND – NEW ZEALAND

Næste morgen meget tidligt, skulle vi videre til New Zealand og Auckland. Jeg havde glædet mig heeeelt vildt, og kunne slet ikke vente med at komme afsted. Turen er kun lige under 3 timer, så det var nemt, flyet var kun halvt fyldt og jeg havde fået hvilet en smule, så jeg var frisk til at udforske øen.

Jeg vidste nemlig at 5 andre fra mit hold var i Auckland samme tid som jeg, da de fløj en anden flyver, og vi skulle selvfølgelig mødes. Så straks efter jeg ankom, susede jeg over til deres hotel, for at blive klar til at udforske byen. Vi besluttede os at vi ville tage til Mount Eden, som ligger kun 4 km fra byen. Vi sprang på en bus derud, og vandrede resten op til toppen. Sikke en udsigt! Se selv efter på billederne!

IMG_1833IMG_1855IMG_1829IMG_1744IMG_1800IMG_1784IMG_1927IMG_4404IMG_1812

IMG_1755

Dagen sluttede vi af med en lækker middag, ca 30 crew sammen. Det var lidt blandet fra begge flyvninger, men vi tog til den her lækre restaurant som alle snakkede om, som serverede store bøffer, muslinger og østers! Jeg måtte give op senere på aftenen, mens en del andre tog ud for at feste!

IMG_1923

Vi vågnede dagen efter, og havde aftalt at skulle tage til Sky Tower som er et kæmpe udsigtstårn lige ved mit hotel, men da vejret var mega dårligt, kunne det slet ikke betale sig at betale for at komme ind. Så vi tog hver vores paraply og vandrede ned til havnen i Auckland. Vi afsluttede med en lille byvandring og endte på en lille lækker restaurant. Vi skulle alle afsted fra vores hotel på samme tid. Jeg til Sydney og de andre til Melbourne. Så vi hyggede os bare, og havde det virkelig sjovt! Vi hænger en del ud herhjemme i Dubai også, så vi havde virkelig en god tur!

IMG_1940

IMG_1958

IMG_1953IMG_1946IMG_1939

Som I kan se, var vejret ikke helt med os.. På vejen tilbage til hotellet, susede jeg lige forbi en frisør. Mit hår vokser helt sindssygt hurtigt for tiden, så det skal nærmest ordnes hver 14. dag! Jeg fandt en salon i et center, og fik en god snak med den japanske frisør om livet i europa og hvordan det var forskelligt fra f.eks. New Zealand, men også en del om Dubai. Folk er så nysgerrige på hvordan livet er hernede, og jeg fortæller gerne om det!

Det var nu tid til at checke ind til vores flyvning tilbage til Sydney, og vi ankom tidligt på aftenen lokal tid, og skyndte os at klæde om. Nu har vi allerede fløjet 3 ture sammen, så vi begynder at bliver mere tætte og man finder hurtigt sine ‘venner’ blandt crewet. En af pigerne havde hørt om et sted der hedder Frankie’s ganske kort fra hotellet, så her tog vi til. Det er en lille bar med masser af musik, bajere og ikke mindst pizza. Folk kommer her for at få en bid mad, men samtidigt for at feste! Det var skide hyggeligt, og da enkelte af dem tog hjem, inviterede jeg to af pigerne med på bøssebar. Ash fra Irland og Margarita fra Rusland havde ikke prøvet det før, så afsti afsted det gik i taxi til Oxford Street som huser en del af homobarerne i Sydney.

IMG_1968IMG_1966

De havde noget ‘malebox’ kørende hvor man fik et nummer, og så kunne folk så henvende sig til baren med en besked til en af de andre gæster, og så ville ens nummer poppe op på en skærm hvis der var en besked. Pigerne synes selvfølgelig at jeg skulle have et nummer, så det fik jeg. Efter ganske kort tid glemte jeg alt om det, så nåede aldrig at tjekke om der var besked til mig.. Hahaha. Margarita tog tidligt hjem, men Ash og jeg festede hele natten, mødte en masse sjove mennesker og havde det bare skide skægt! Jeg tror vi var hjemme på hotellet omkring 4:30, og den efterfølgende dag blev brugt i sengen med roomservice og en masse søvn, inden vi skulle være klar til vores 14 timers lange flyvning hjem om aftenen! Det skulle vise sig at blive en flyvning med en masse udfordringer, men fordi vi allerede havde lært hvordan hinanden arbejder, klarede vi det hele, og ankom hjemme i Dubai 05:30 til 34 graders varme…

Det føltes som om jeg havde været væk i hundrede år, for der skete simpelthen så mange ting på de 5 dage jeg var væk, at jeg nærmest glemte alt om Dubai. De næste dage skal bruges på at slappe af, besøge venner og måske drikke et glas vin eller to. Natten til tirsdag går turen nemlig 4 dage afsted igen, og denne gang til Bangkok og Hong Kong! <3

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Abu Dhabi //