Stilhed før stormen

Meget forsinket indlæg!

IMG_0926

Okay. Først – sikke der er sket meget på det sidste. Tiden går så mega hurtigt hernede, og jeg når nærmest ikke at følge med. Derudover, så kan jeg ligeså godt fortælle det her, for folk er allerede begyndt at spørge. O og jeg har valgt at fortsætte som venner, i stedet for kærester. Der er mange grunde, men hovesagen er selvfølgelig distancen mellem os. Vi kunne ikke forudse hvordan det ville blive, men vi har i den seneste tid talt en del om det hele, og er altså kommet frem til denne beslutning. Kærlighed kan ikke slukkes dag for dag, og vi kan slet ikke undvære hinanden og vi glæder os begge til at se hinanden når jeg kommer hjem på ferie i August. Denne gang dog som venner.. :)

Ferie i august?

Ja, det er netop lige hvad jeg skal. Jeg har fået ferie bekræftet i august, og kan slet ikke beskrive med ord hvor meget jeg glæder mig. Her er så fantastisk i Dubai, men når der sker ændringer i ens liv, har man brug for sine venner og familie. Jeg savner f.eks min søsters to dejlige unger helt vildt, min familie, og min bedste veninde Cathrine og min lille baby Carl-Emil (som slet ikke er lille baby mere, og er begyndt at efterabe engelske ord fra tegnefilmene). Jeg har et helt specielt bånd til den lille skid, da jeg både boede sammen med dem i begyndelsen, men også fik æren af at opleve fødslen på nært hold.. Udover det, savner jeg selvfølgelig alle mine dejlige venner hjemme. Jeg rejser hjem 19. august hvis alt går efter planen, starter med en weekend i København med Hans Jacob, og derefter går turen muligvis til Aarhus og selvfølgelig til nordjylland til familien. Hans Jacob og jeg plejer at snakke sammen hver dag, og det savner jeg virkelig også. Vi har kendt hinanden i over 10 år, og tror ikke der findes bedste venner som os. Vi har haft de mest sindssyge oplevelser sammen, og mange af dem ville jeg slet ikke turde skrive ned på papir. Vi har før talt om at skrive alt ned vi kan huske – for hold kæft hvor ville det være sjovt at kigge tilbage på når vi bliver gamle. Men vi ville sgu nok være bange for at andre en dag kom til de notater… :-)

5589657549_3dcfec20a9_b

Emirates Aviation College

Jeg er stadig igang på skolen. Vi er i skole alle dage, på nær fredag og lørdag. I takt med at varmen bliver mere og mere klam, bliver jeg sgu mere og mere ukoncentreret. Ved ikke lige hvad der sker.

Vi er begyndt på vores 15 dages service træning, hvilket har været virkelig sjovt indtil nu. Vi griner, laver fis og ballade, og nogle virkelig gode instruktører. De formår virkelig at lave alt til en leg – og det mærkes at de elsker at undervise.

Vi har overstået de første praktiske og computerbaserede prøver, og alle er bestået fra min side. Emirates er et MEGET professionelt firma, og det ses virkelig på måden de træner os på. I servicetræningen er vi ekstremt formelle, men samtidigt personlige. For alle selskaber kan servere lidt mad og drikke – men Emirates kan noget mere. De har nemlig helt specielle crew ansat. Vi er ansat pga. personlighed, og ikke på baggrund af tidligere erfaringer. Det er et plus, men bestemt ikke derfor vi er ansat.

Til de som har interesse i, hvordan sådan en service træning foregår, kommer her lidt info.

IMG_0949

Billedet viser noget af vores Airbus A380 simulator. Den står på jorden, og er egentligt ikke nogen flyvemaskine. Det er en ‘tube’ som står i et lokale, men indeni fungerer den fuldstændig som om det var et rigtigt fly. Der er selvfølgelig ikke rigtige tv-skærme heri, men køkkenet fungerer med rigtige ovne, osv osv.

Så her øver vi de forskellige former for service. Vi har bestået alt teori, så nu skal det leves ud i praksis. Vi har hver dag en ‘flyvning’, som vi så skal fuldføre. 8 fra klassen er arbejdende crew, og de 8 andre er passagerer. Der kan være specielle passagerer med ombord, så vi kan f.eks få rollen som at være blind, et barn eller endda et par på bryllupsrejse. Det skifter lidt fra tur til tur. Så det ene hold ‘flyver’ turen ned til destinationen, og det andet hold klarer turen hjem. Vi har fløjet til Karachi, Delhi, Narita i Japan og idag til London. Imorgen skal vi flyve til New York og torsdag slutter vi med Doha. Alle flyvningerne har forskellige slags service, og det er netop derfor det er disse som er valgt ud. F.eks. til London som tager omkring 6 timer, servere man et fuldt måltid, alt det du kan drikke – men som noget ekstra til netop London, serverer vi selvfølgelig Afternoon Tea. Det består af lækre varme scones med marmelade, et par små sandwiches og selvfølgelig lækker te. Det er noget som engelske rejsende sætter stor pris på – så selvfølgelig serverer vi dette hos Emirates. Ikke alle destinationer har noget sådan, men til København bliver der f.eks serveret en lækker is med ægte vanilie! Bedre bliver det ikke.

I simulatoren serverer vi hele det varme måltid som normalt ville blive serveret, og på den måde får vi smagt de mange forskellige retter! Jeg ELSKER måden vi modtager undervisning på. Det er virkelig godt at vi får lov at gøre det hele i praksis, for det gør man ikke hos selskaberne derhjemme i DK. Så endnu engang må jeg sige at jeg er MEGA stolt over at være ansat i et firma som virkelig gør alt hvad de kan, for at uddanne det bedste crew!

IMG_0945

Billedet her er fra vores tur til Narita, Japan :)

Hvad sker der ellers?

Udover alt det sjove i skolen, har jeg selvfølgelig en masse sjov med mine nye venner! Vi har festet en hel del på det sidste, og denne weekend var bestemt ikke nogen undtagelse. Ramadan startede idag, og som mange allerede ved, er Dubai et stærkt muslimsk land, og derfor er der meget stramme regler hvad angår Ramadan. Derfor var denne weekend sidste chance for fest i en hel måned, hvilket vist blev gjort til det ypperste. Vi havde det mega sjovt, og det er utroligt hvor tætte vi allerede er blevet efter blot 2 måneder. Det må være sådan her det er at gå på efterskole? Jeg har aldrig prøvet det, men er sgu vild med det! I den næste måned er der altså derfor ingen alkohol, højt musik eller nogen former for fest – medmindre man vælger at afholde det hjemme! :)

13315257_276608626061471_1057714554251836724_n

IMG_0885IMG_0892

I weekenden har jeg faktisk boet hos Fernando som bor i en af de bedste bygninger i hele byen, for jeg bor helt oppe ved lufthavnen, og her er altså alt for langt til alt det sjove. Så har faktisk besluttet mig for at købe en bil. Et ordentligt ‘svin’ af en bil. Jeg har altid drømt om at købe en Range Rover, så det arbejdes der på. For Dubai er nok det eneste sted i hele verden, jeg rent faktisk ville have råd til sådan en.. Selvfølgelig køber jeg ikke en ny (rolig nu jer derhjemme), men Dubai har et stort brugtmarked med masser af virkelig gode biler! Meget mere om det når jeg finder den rigtige! :-)

Billederne herunder, er fra Fernandos pool. Misundelig? Ja, selv jeg er misundelig!

IMG_0893IMG_0894

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stilhed før stormen