Keep calm

Blomkålsrisotto

image

Jeg faldt over denne mega lækre opskrift igår, og den må jeg simpelthen bare dele med jer! SÅ nemt og lækkert!

Du skal bruge til 2-3 personer:

  • 1 stort blomkål
  • 2 store håndfulde svampe (gerne forskellige slags)
  • 1 bundt forårsløg (kan erstattes af en stor porre)
  • 1 lille rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 frisk lime
  • 1 god håndfuld persille
  • en ordentlig klat smør
  • 2 dl hvidvin (den billige fungerer ganske fint)
  • 2 Bouillionterninger med ønskede smag + 1 1/2 dl vand
  • 50-60 gr. parmasan (den du river selv er absolut bedst, men ellers går den på pose også)
  • en god klat skyr eller creme fraise

image

image

  1. Du starter med at ordne blomkålen. Den skal hakkes meget fint til en konsistens ala ris. Det klares bedst med en minihakker eller foodprocessor, men en god kniv og lidt tålmodighed går også.
  2. snit forårsløg, champignon, rødløg, persille, svampe og hvidløg.
  3. Svits svampene på en tør pande, og tag dem fra igen bagefter.
  4. kom en god klat smør på panden, og tilsæt nu blomkål, rødløg, hvidløg, forårsløg og persille, og svits til det har fået en let gylden farve.
  5. Kog vandet og opløs Bouillionterningerne i det, og tilsæt retten sammen med vinen. Lad rettet simre ved svag varme, således at det koger lidt ind.
  6. smag retten til med salt, peber og lime. Tilsæt evt også andre krydderier du synes passer i en ret som denne. Har du safran er det vildt lækkert!
  7. lige inden du serverer, vender du svampe, skyr/creme fraise og parmasan i retten, og vupti – verdens nemmeste og lækreste risotto, helt uden ris. Skyren/creme fraise giver retten en lidt mere cremet konsistens, men kan sagtens undlades!

ps. Du kan evt. stege lidt kylling ved siden af, og tilsætte retten ved servering. Mums!

image

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Keep calm