Dhaka, Bangladesh

Første flyvning af min ‘reserve’ måned er startet, og turen er gået til Dhaka, Bangladesh. Ikke jordens fedeste sted, men mere om det snart. Hvad betyder reserve? Jo, cirka en gang om året får alle medarbejdere reserve. Det vil sige et helt blankt skema i en hel måned. Jeg har ingen idé om destinationer eller fridage, og alt er lidt som at vinde i lotteriet. Hver aften kl. 18:00 opdateres dit skema for den efterfølgende dag. Det kan være standby enten hjemme eller i lufthavnen, en flyvning eller måske endda en fridag. Selvfølgelig skal alle regler overholdet, med hensyn til rest og fridage osv, så hvis jeg f.eks. skal have en lang flyvetur, skal jeg have 2 fridage inden – men det hele skemalægger de. Ofte får man så to fridage i træk, og så er man ‘legal’ til alle flyvninger.

Dhaka er hovedstaden i Bangladesh, landet største by og en af verdens mest befolket storby. 18,89 millioner bor i selve byen og området op til, og det gør byen til verdens 4. mest tætbefolket by. Trafikken er helt sindssyg, og infrastruktur er en by i Rusland. Landet er utroligt fattigt, men det er samtidigt et knudepunkt for verdens tøjproduktion. En kæmpe del af alt tøj i verden, er produceret i Bangladesh. F.eks. mærker Zara laver meget af deres tøj hernede. Desværre har der været en del problemer med børnearbejde, men jeg kan på en måde sagtens forstå familierne hernede – for de har mildest talt ingen ting, og ofte har de ikke andre valg end at sende alle i arbejde. Mindstelønnen for tekstilfabrikkerne er 5300 Taka om måneden, hvilket svarer til 375,-. Til sammenligning er min betaling fra arbejdet for 24 timers layover hernede, fuldstændigt det samme. De penge er ud over min løn, og penge jeg kan bruge som jeg vil – men betalt i lokal valuta.

Vi bor på et af de eneste 5 stjernet hoteller i hele landet, så det er ikke en helt original oplevelse jeg får. Jeg er her for 2. gang, men denne gang har jeg blot sovet hele tiden, men sidste gang tog jeg på tur. Hotellet er omringet af sikkerhedsvagter med maskinpistoler, og sikkerheden er meget stor – mest fordi vi er et godt mål for ballade. Vi deler hotel med mange andre flyselskaber som f.eks. Gulf Air, Korean Air og Kuwait Airlines. Det betyder høj sikkerhed, og det gør at man føler sig tryg. Hvis man skal ud af hotellet, anbefaler de at man lejer sig en chauffør eller får en vagt med – bare for at være på den sikre side. Det er et land i fattigdom, og de er ikke vandt til at se turister, og med mit blonde hår er jeg et godt mål for billeder og nysgerrige blikke.

Sidste gang, ankom vi om aftenen. Derfor havde vi hele næste dag til at udforske, og en pige fra økonomi og jeg tog på tur. Vi bookede en chauffør fra hotellet, og ud i den vilde trafik kom vi. Det tog over halvanden time at komme frem, og sikke en oplevelse. Der er mennesker over alt, ting, lort, biler osv osv. Fuld af indtryk. Vores chauffør snakkede ikke et ord engelsk, så det var en rimelig god start. Han tog os til byens universitet hvor vi gik rundt i varmen, og så hvordan en skole fungerede. Det hele er så primitivt og meget anderledes end noget andet jeg har set. Vi blev mødt af nogle piger som var på vej hjem, og de var meget vilde med at møde os, så de ville have billeder af os begge to. Det er efterhånden en smule standard når man rejser rundt i verden med mit blonde hår. Oplever det hvert fald ofte. Lidt åndssvagt! :-)

Vi besøgte et marked også, hvorfra der blev handlet masser af tøj. Faktisk handler de både Zara og H&M direkte fra fabrikkerne, men det hele er så kaotisk og rodet, så det tager hundrede år at finde noget som helst. Det var en oplevelse, men jeg købte faktisk intet.

Sidste stop på turen, var et tempel. Det skal jeg lige love for var en oplevelse. Det var fredag, så templet var meget vel besøgt. Udelukkende lokale. Ingen hvide med smart tøj og iPhones, men blot lokale Bengali talende. Faktisk var det en form for speciel dag i templet. Når et barn bliver 6 måneder gammel og skal skifte fra mælk til rigtigt mad, så holder de en form for festivitas. En form for ‘præst’ velsigner barnet, mader ham med ris og hele familien er samlet og synger sanger og råber underlige lyde. Vi blev imødekommet som konger. Jeg har aldrig prøvet noget ligende. Vi havde ingen guide med os, men blot mig selv og en blond pige fra England. De var helt vilde. Hurtigt kom familier og tog imod os med nysgerrige blikke og spørgsmål, og inden vi fik set os omkring, var vi æresgæster til en families ritual. Bedstefaderen fra familien viste os frem til alle, fortalte hvem alle i familien var og var MEGET stolt og lykkelig – i følge ham selv. Han fortalte inden vi smuttede, at han hver dag havde bedt bønner om at noget godt skulle ske fra familien. Han var sikker på at gud havde sendt os til ham idag, og vi fik så mange velsignelser at jeg burde være en helt engel. Vi kom med på hundredevis af billeder, og resten af templet stod i kø for billeder også, og det var lidt en underlig oplevelse. Forældre sendte deres børn over til os, udelukkende for at vise at de havde lært et par få ord engelsk. Mest sådan noget ‘Hi, how are you’ .. Svarer du, kigger de underligt på dig og går, for de har altså ikke lært de ord endnu.  En meget rørende oplevelse som jeg aldrig vil glemme, og bestemt en af årsagerne til at jeg elsker mit arbejde!

Bangladesh er en populær destination for Emirates, med hele 3 daglige afgange. De fleste af vores passagerer er arbejdede folk som rejser videre til Saudi for at arbejde, men også en del business folk fra europa. Passagererne som rejser fra at tjene penge i Saudi, har ofte aldrig været ombord et fly før. De rejser ud fra at kunne forsørge familien, og har aldrig prøvet noget ligende før. Derfor skal de have lidt hjælp på vejen, til simple ting som ar spise mad med bestik, benytte toilettet eller helt enkelt til at spænde sikkerhedsbæltet. Det er en hård flyvning, men jeg går altid fra borde med et smil på læben – for de her folk er så livsglade at alle kunne lære lidt af dem! Flyveturen fra Dubai er kun 4 timer, og flyves på vores 777-300ER!

Tjuhej for at opleve verden! <3