Følg med en dag til Chennai, India

Hip hurra det er min fødselsdag

img_0383

 

(Skrevet fra mobil – mulige tastefejl!)

Hip hurra til mig.. også i dén grad. Jeg har simpelthen haft den vildeste fødselsdag nogensinde. I form a fødselsdags uge. Altså en helt uge med mig i fokus. Det siger man altså ikke nej til! 27 år – WTF? Når jeg kigger mig i spejlet, ser jeg stadig en lille skid som overhovedet ikke ser ud til at være 27. Altså det skulle da lige være for de små rynker der allerede dukker frem på de dårlige dage, som straf for at leve den her latterlige livsstil. Men altså. 27 et nu engang min alder, og orker ikke blive sur over det. Haha.

Min morgen startede med en hurtig morgenmad med en god kammerat, og så hurtigt hjem i uniformen. Jeg skulle nemlig tilbringe min fødselsdag i et metalrør på vej til New York! Ikke nok med dét, så havde jeg faktisk fået det gode layover, som er 2 dage og ikke kun én. Så sidst på eftermiddagen checkede jeg ind på hovedkontoret, og da vi inden flyvningen skulle fortælle om os selv, undlod jeg at fortælle nogle om min fødselsdag. Orkede ikke at skulle have mere opmærksomhed. (Løgn – ville elske det, men flyver jo med helt fremmed Crew hver gang, så måske de ville synes jeg var tosset)… men nej nej. Sådan skulle det ikke gå. Da hele informationsmødet om flyvningen var færdig, fortalte den ene supervisor på flyvningen lige til alle, at det altså var min fødselsdag og han havde endda en lille gave til mig. Et fint krus fra vores kaffebar hernede i Dubai! Sød tanke fra en kollega jeg aldrig har mødt før! Så var stilen lidt lagt til en sjov tur, og de 12 timer og 30 minutter fløj afsted med et super godt Crew.

img_0305

Efter ankomst, havde jeg snakket med en kollega fra businessclass og en pige fra økonomi om de ikke ville med ud og fejre mig. (Fra Brasilien og Canada) Dét gad de godt, og fordi vi fløj tilbage i tiden, var det faktisk stadig min fødselsdag i New York. Vi ankomst sidst på aftenen, og skyndte os at skifte og mødtes i baren for en drink inden vi gik til diskoteket. Jeg har festet mange gange i New York, og vi endte på en af de klassiske bøsse-klubber med dragshow og senere på et stort diskotek bag hotellet. Mandag aften burde ikke være særlig vild, men det skal jeg da lige love for. Aftenen endte med at Rhea fik hul i hovedet og jeg blev fuldt hjem til hotellet af nogle vi mødte på klubben, for jeg havde vist fået en tequila eller to for meget. Så hjem i seng med mig – men hvad jeg husker, er blot at jeg vågnede på toilet gulvet, super syg og alt jeg ville have var min mor. Så er aftenen ligesom fuldendt. Typisk mig altså!

Næste dag var jeg døden nær, men vejret var fantastisk og vi bor midt i centrale New York, så jeg fik taget mig sammen til at tage ud på en lang gåtur. Jeg elsker New York og alle de mange små steder man opdager hver gang man kommer der. Altid noget nyt at se eller opleve, og uanset hvor mange gange jeg flyver der, bliver jeg aldrig træt af det!

img_0312

Eduardo fra Brasilien som var med ude første aften, ville ud igen. Hvorfor ikke tænkte jeg? Fødselsdags fest nummer 2! Vi endte til en forfest hos nogle brasilianske venner han havde, og senere på samme klub som dagen inden. Samme tidspunkt havde jeg opdaget at en ven fra Dubai var checket ind på hotellet med en af vores andre flyvningen, og jeg skyndte at høre hvad han lavede. Han skulle ud sammen med nogle Crew fra hans flyvningen, og vi alle endte op samme sted, og det var super hyggeligt at møde venner fra Dubai – hele vejen i New York. Alkoholforbruget blev ikke så vildt denne aften, for vi skille afsted 13:30 fra hotellet næste dag, og det er strengt forbudt at indtage alkohol 12 timer inden, så det blev en ‘stille’ aften.

img_0434

De 12 timers flyvetur hjem, var de 12 værste i mit liv. Af mange grunde, men primære årsag var den sidnssyge travle flyvning. Tænker at det var min tur til at yde lidt efter at have nydt så meget i New York.

 

Velankommet i Dubai sidst på eftermiddagen, skulle jeg hurtigt hjem til en lur og så afsted til min officielle fødselsdagsfest! Jeg havde inviteret en flok venner til middag på en spansk restaurant som er populær blandt Crew, og videre til en fest bagefter. Det er så vigtigt at holde sine venner tætte når man bor i udlandet, væk fra sine ‘rigtige’ venner. Jeg mener.. de venner som kender mig aller bedst og som jeg savner aller mest, er jo hjemme i Danmark. Men min lille Dubai familie er der altid for mig, så vi endte med at være 16 til middag! Ali, min super gode ven som ikke Erik Crew, overraskede mig med at have bestilt fødselsdags balloner i massevis og jeg blev endda overrasket med sang og kage af hele restauranten. Hokus pokus – så kom jeg alligevel i fokus. Festen fortsatte på en bar i byen, og da de lukkede klokken 3, skrev Eduardo fra min flyvning til New York, at han var havnet til en efterfest på W hotel i en penthouse! Jeg hev alle mine venner med derhen, og det skulle vise sig at blive starten på en sindssyg nat. Har ingen billeder, for det måtte man ikke tage. En lokal gut havde lejet et 2 etagers hotelværelse med privat DJ, bartendere, buffet og fuldstændig tosset fest. Værelset var større end noget hus jeg nogensinde har boet i, havde mange værelser, lounge, diverse små underlige rum, dansegulv og jeg skal komme efter dig. Da ejeren synes festen døde ud, blev der meldt at biler med chauffør ventede nedenunder, og ville køre os til en ville i et område længere ude. Hvorfor ikke tænkte vi? Vi endte i en private villa. Eller, jeg ville måske hellere kalde det et plads. ALDRIG har jeg set et så vildt hus i mit liv. Huset havde privat natklub, biograf, pool, elevator, personale som arbejde bare i det hus, utallige værelser og en overdådig spisestue. Vi festede hele natten i den her private villa, med en flok folk vi aldrig havde mødt. Bartenderne sørgede for at vi aldrig tørstede og da jeg klokken 10:00 tænkte at jeg havde fået så hatten passede, blev jeg mødt af 45 graders varme og bagende sol udenfor. Jeg har aldrig oplevet noget så sindssygt som de fester, og som Carina sagde så fint ‘så var hun klar til at dø. Intet kunne alligevel overgå den her aften’… det sker kun i dubai!

img_0395

Nu er alle mine fester slut og arbejdet kalder igen. København er min næste flyvning, efterfyldt sf Bangladesh.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Følg med en dag til Chennai, India