Sydafrika - Johannesburg//

Hvordan er livet som Emirates Cabin Crew?

Ja, det er et stort emne. Min familie og mine venner spørger ofte, hvordan livet er hos Emirates, og jeg har så svært ved at forklare det kort. Vi bliver virkelig behandlet godt, og her er en masse ting som I måske ikke vidste!

  • Først og fremmest. 200.000 ansøgere om året, og kun 3-4 % bliver ansat. Dét er vildt. Så når man først er inde i varmen, skal du nyde hvert et sekund. Hver dag du møder på arbejde, møder du 20-25 nye mennesker fra hele verden. Vi er nemlig et multinationalt firma med over 150 forskellige nationaliter ansatte, som alle taler over 70 forskellige sprog. Se – dét er mulinationalt!
  • Emirates er et milliard brand som efterhånden er ligeså kendt som Coca-Cola, McDonalds osv. Hvert år laver de milliard overskud, uanset hvad der er sket i løbet af året, eller hvor mange nye fly De har indkøbt.
  • Vi arbejder hver da på verdens vildeste flåde af fly. Emirates er verdens største operatør af A380 og B777 fly! Dét er vildt! Vi har verdens yngste flåde af store fly, hvilket betyder at vi hver dag arbejder ombord på nye fly som man altid kan regne med er i tip top stand.

2013-01-a380-expo-2020-decal-1-500x332

  • Vi bliver behandlet godt. Regler er regler, og hvis du ikke overholder de regler som er udstikket, får du også konsekvensen deraf. Der er ikke tid til spørgsmål, for regler er regler – og de kan ikke diskuteres. Vi arbejder med ‘Open door policy’ på hovedkontoret, selvom vi er 25.000 cabin crew. Du kan altid kigge forbi og få 100% professionel rådgivning om alt i verden. De svarer promte, og er meget professionelle i deres måde at håndtere tingene på. Der er ikke plads til regelbrydere, og de bliver hurtigt sorteret fra i firmaet. Skulle du gå ud over forventningerne og gøre noget ekstraordinært for kollegaer eller kunder, så bliver det også værdsat i form a mails til din manager, og alt sammen bliver gemt i din fil for videre muligheder i firmaet.
  • Emirates giver dig den bedste træning indenfor aviation – uden diskusion. Vi har state of the art trænings lokaler, og de er faktisk så gode, at flere af de andre store selskaber bruger vores college. 1821874 1456874114236 ektrain5
  • Vi har over 15 simulatorer som alle er fuldt bevægelige, med alt det bedste udstyr i verden. Vores chairman lever nemlig ud fra, at hvis personalet har de bedste træningsmuligheder, bliver de også de bedste cabin crew. F.eks. har vi en halv A380 parkeret i en svømmehal, hvor alt fungerer som et originalt fly og vi evakuerer i vand – fuldstændig som i virkeligheden. Vi har simulator til at lære alt om brandslukning, og hvis vi øver brandslukning inde i flysimulatoren, er vi så hightech at der findes laser i både ‘ild’ og brandslukker, så de på den måde er sikker på at vi håndterer det ordentligt, og altså slukker ‘branden’.
  • Skema? Folk spørger tit om vi flyver de samme ruter hele tiden. Det gør vi ikke. Vores skemalæggere er fuld automatiske og derudover sidder et team på 25 mennesker og retter til. Derfor får vi helt tilfældigt flyvninger, ud fra de mange krav lovgivningen giver. Udover det, har Emirates kram om hvor mange mænd der må arbejde på hver flyvning, hvor mange der må tale samme sprog, og hvor mange der taler arabisk også. Omkring 30 ting som de kigger efter, udover den normale lovgivning.
  • Fridage? Jo, vi har alt imellem 8-15 fridage om måneden. Og ikke nok med dét, ønsker Emirates ikke at vi spilder fridage på arbejdsrelateret, så hvis vi har en tidlig afgang, er hele dagen inden REST day, hvilket betyder endnu en fridag. Og præcis som når jeg f.eks. lander fra CPH 23:55, er hele næste dag også en gratis fridag.. Alt sammen udover de mange andre fridage!
  • Vi må rejse lige hvor i verden vi vil på vores fridage, og vi betaler kun ca. 10% af en billets pris. Til sammenligning betaler jeg 800 RETUR til København, og 1200 til USA. Dét et billigt for en direkte flyvning!
  • Når vi ankommer til et hotel rundt i verden, får alle udleveret en kuvert med lokal valuta som er til dig. Jeg kan bruge de penge på hvad end jeg vil, men primært er formålet mad. Men vi får en del flere penge end vi kan bruge på mad, så folk sparer sammen, shopper eller noget helt andet. Alle hoteller vi bor på, giver os 50% på alt mad, drikke, minibar og endda roomservice! Altså dét er livet!
  • Hvad så hvis du gerne vil se destinationer du aldrig har været på? Jo, så byder du da bare på de ture. Vi kører i 7 gruppe, hvilket betyder at hvis næste måned er ‘din’ måned, er chancerne for at du får dine ønskede ture meget store, hvor måneden efter er du lavest i køen. Man kan både ønske på specielle dage, destinationer, lange ture, korte ture ,osv osv. Masser af muligheden! Skulle du nu ikke have fået det bedste skema, har vi også lov til at bytte hele 3 flyvninger væk om måneden. Så hvis din veninde har Maldiverne og du har Malta, og hun vildt gerne vil til Malta – så bytter i da bare! Du kan endda bytte dig til uendeligt mange fridage!
  • Transport til arbejde? Jo da. Hver dag, året rundt, døgnet rundt, kommer der en crew bus til din lejlighed hvert 20. minut. Gratis, og igen – DØGNET rundt. Det er sgu smart.
  • Lejligheden er betalt, du har eget værelse og du deler stue og køkken med 1-2 andre. Skulle du være træt af at bo i en firmabetalt lejlighed, tilbyder firmaet faktisk også at betale dig en stor sum penge årligt, og så kan du flytte lige hvor hen du vil! Er det ikke vildt? Så kan man flytte sammen med venner, kærester osv. Og det er ikke småpenge man får til at flytte ud!

a380-onboard-lounge

  • Vasketøj? Jo, det skal du heller ikke tænke på. Lige dér hvor du tjekker ind til din flyvning, holder renseriet til. ALLE uniformsdele kan renses ligeså tosset du vil, og endda HELT GRATIS! Ingen undskyldning for at møde op i krøllet eller beskidt uniform – for alt er sørget for. Du afleverer og henter bare, og bum  – så er der rent tøj.
  • Rabatkort. Det er det store emne i Dubai. Vi får nemlig rabatter i hele Dubai. Der findes to kort. Ét er til alle ansatte i Emirates koncernen, og det giver 10-50% på ekstremt mange hotellet, restauranter og turistattraktioner i Dubai. Det andet kort er kun for Cabin Crew, og det giver 20-50% på utallige natclubber, butikker, restauranter osv osv. Det er yderst sjældent at et sted i Dubai ikke tager en af disse rabatkort, hvilket giver og endnu flere penge til os selv. Desuden har vi adgang til utallige 5 stjernede hotellet, hvor vi frit kan benytte fitness, spa og pool – og endda poolbaren giver 40-50% rabat! Hallooooo!
  • Penge – jo. Vi får faktisk en skide god løn. Du betaler 0% i skat, hvilket betyder at alle penge du tjener, tikker direkte ind på bankbogen. Dét er til at holde ud!

For mange lyder det jo som drømmen. Og jo, det er sgu egentligt drømmen også. Jeg vågner op hver evig eneste dag med det største smil på mit ansigt, og en iver for at komme på arbejde, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg har fundet mit sted, og jeg er så mega stolt over at være kommet så langt. Faktisk niver jeg mig selv i armen dagligt for at se om det hele er ægte. <3

3

  • Hvilke krav er der for at blive crew hos Emirates? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gabriela Victoria Glos

    Var du til Open Day hos Emirates da du søgte? Er det meget svært at få et job hos dem? Har du nogle gode råd? Mvh Gabriela

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mworld1360260088812

      Hi!
      Jo, jeg var til Open day i København og fik jobbet efter første forsøg. Det er 1-2 dage fyldt med masser Af opgaver, og det kan være ret nervepirrende faktisk. Du skal bare være dig selve lyder meget cliché, men sådan er det faktisk. De gennemskuer meget hurtigt hvis man forsøger at være en anden, forsøger for meget at give dem ‘hvad de vil have’ osv osv. Bare vær dig selv, smil og så skal det hele nok gå :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sydafrika - Johannesburg//