Update fra den sindssyge varme

ROADTRIP! //

IMG_3013

I forrige uge havde jeg 6 sammenlagte fridage, og havde absolut ingen idé om hvad jeg skulle foretage mig. Jeg blev nærmest helt urolig over hvad pokker jeg skulle tage mig til udover at slappe af, for jeg må nemlig ikke rejse ud af landet under min prøveperiode, som først slutter 7. oktober. Så gode råd er dyre eller hvad man nu siger. Jeg ringede til Gray. Gray gik få uger i min klasse, og vi mødtes på en lidt sjov måde. Jeg havde været til eksamen en dag, og bestod meget hurtigere end de andre (Yaaaay!), og gik derfor tilbage til klassen. Her sad den her amerikanske pige i klassen, helt alene og sagde ikke et ord. Jeg tænkte hvad fanden hun nu skulle i vores klasse, og jeg sagde ikke et ord til hende. Det viste sig at hun havde været syg en enkelt dag med madforgiftning, hvilket resulterede i at hun skulle gå en uge tilbage, og starte i en ny klasse.

Før jeg vidste af det, blev vi skide gode venner og har haft nogle af de dejligste fester, snakke og grineflip sammen. Gray er fra USA, og har de sidste par år boet i San Fran og har arbejdet for Google. Det viste sig at vi havde en hel del tilfælles!

Nå – jeg ringede altså til Gray, og dagen efter var vi klar til et roadtrip. Jeg havde jo fået bilen, så hvorfor ikke også bruge den.

Dubai eller rettere United Arab Emirates er sammensat af 7 emirater, som tilsammen bliver kaldt for United Arab Emirates. ‘Hovedstaden’ er Abu Dhabi, jeg bor i Dubai, og foruden de to, findes der Ras Al Khaimah, Ajman, Fujairah, Sharjah og Umm al-Quwain. Vi havde set på google at der skulle være fine bjerge i Ras Al Khaimah, så dér ville vi altså hen. Det ligger blot 1 1/2 times kørsel fra Dubai, så det var nemt og overskueligt. Vi bookede et billigt hotel på nettet, og afsted med os.

Vejret sagde 45+ grader, og fugtigheden var til at dø over. Så vi pakkede forfriskninger, og drog ud på eventyr. Vi havde ingen anelse om hvor vi skulle hen, men skrev blot bjergets navn ind på telefonen og så hvor den førte os til. Det skulle vise sig at blive en god beslutning.

IMG_3022IMG_3015

Her er nemlig udsigten som mødte os. Stedet var helt forladt, og vi så virkelig ikke mange biler. Der bor enkelte derude, men de bor ekstremt primitivt, helt væk fra normale byer og hvad vi ellers kender hjemmefra. Vi gjorde et pitstop, og hilste på de mange bjerggeder som vader rundt i varmen og æder affald. Gray var meget imponeret, og ville klappe og snakke med allesammen, selvom de ikke normalt ser mennesker. Hele vejen op af bjerget, gjorde vi en del fotostop. De stop hvor man bare stopper bilen pludseligt, springer ud og tager billeder. Da vi var helt alene på vejene, kunne vi lade musikken spille højt og med åbne døre – og vi havde det skide sjovt derude, kun os to. Og en masse geder.

IMG_3041IMG_3042IMG_3012

Efter en hel dag i bjergene, kørte vi til vores hotel. Hotellet skulle ligge i Ras Al Khaimah – men det gjorde det så overhovedet ikke. Det lå ca 30 min derfra, i et industriområde. Helt perfekt, eller noget. I området var absolut ingenting, og der var fyldt med underlige folkefærd. Vi havde hørt at man i Ras Al Khaimah ikke har helt samme stramme regler omkring alkohol, som f.eks. Dubai har. Derfor googlede vi meget hurtigt et sted at købe alkohol, og det lå få 100 meter fra hotellet. Aldrig har jeg været i en så underlig butik. Fyldt med folk fra ‘den lave leveklasse’, som blot skulle ind efter en enkelt øl efter arbejde, og diverse andre specielle mennesker. Gray blev behandlet som en prinsesse, for jeg tror ærligt talt ikke at de er vandt til at kvinder besøger denne butik. Vi aftalte med personalet at vi ville komme tilbage igen dagen efter, for de ville simpelthen sælge os hele butikken.

IMG_3093IMG_3027

Næste dag tog vi bilen til Ras Al Khaimah fort, som faktisk var et ret fint sted. Her var vi nærmest også de eneste mennesker, udover en smule kinesere.

IMG_3077IMG_3065IMG_3063

IMG_3071

På vejen hjem, kørte vi selvfølgelig forbi alkoholbutikken igen for at sige hej. De kunne huske Gray ved navn, og var helt overgearet over at hun nu var tilbage. Det er sgu lidt underligt!

Vi valgte at tage turen hjem uden så meget GPS – lidt for at opleve hvad vi nu kom forbi. Det førte os til Umm al-Quwain, som er en af Emiraterne hernede. Umm al-Quwain er den ‘mindst populære’ af emiraterne, og tal fra 2007 viser at der er 72.000 indbyggere. Vi kørte forbi deres havn, og gik en lille tur i byen. Som sagt er her sindssygt varmt, så når jeg siger lille tur, var det nok mere 1 eller 2 minutter udenfor bilen. Det er helt ekstremt så varmt her er! Byen er MEGET anderledes end Dubai, og er faktisk som jeg forestiller mig gamle Dubai. Faldefærdige huse, en masse forskellige kulturer samlet, et virvar af små gader med små underlige butikker som egentligt ikke sælger noget af værdi, og selvfølgelig en masse moskeer.

IMG_3100

 

På hjem turen fik vi lige funderet over, hvor heldige vi egentlig er. Vi bor og lever i et fremmed land, som glædeligt har taget imod os med åbne arme. Jovist, vi arbejder for staten og på den måde genererer penge – men de kunne have taget imod os på helt andre måder også. Alle er venlige, og her er plads til alle. Det mærkes virkelig. Jo, der er fyldt med udlændinge fra hele verden, og kun ganske få lokale – men alle behandler hinanden så ordentligt. Det kunne vi lære noget af.

Jeg er stolt over og taknemmelig for alle de oplevelser som Dubai og resten af verden giver mig, og jeg synes at vores lille roadtrip gjorde mig en smule klogere på, hvilket vildt land jeg har bosat mig i. Det var bestemt ikke sidste gang jeg skal udforske Emiraterne! <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Update fra den sindssyge varme