Meget forsinket indlæg!

DONE!

image

Wow! Sikke et par dage.. Altid er gået så hurigt, at jeg nærmest ikke kan følge med. Jeg må somme tider knibe mig i armen, for på den måde at minde mig selv om, at jeg skal nyde hvert øjeblik. Lige pludselig er der gået flere år, og jeg har glemt hvor dejligt jeg har det, og hvor heldig jeg er.

Lige nu er jeg på vej i metroen til Dubai Internet City, hvor jeg skal mødes med en flok venner. Vi skal nemlig ud på spidsen af palmen hvor hotel Atlantis har deres enorme badeland. Der er jo Ramadan nu, hvilket betyder at der ikke er så meget at lave i dagtimerne, pga folk faste. Restauranter er lukket, og kun enkelte er åbent på hotellerne eller junkfood for takeaway. Så badelandet skulle være mere eller mindre tomt, for de sælger hverken mad eller drikke derinde..

Sidste eksamen

I torsdag sluttede vi vores skoleforløb. Eller rettere, forløbet med alle de mange prøver og eksaminer. Hele service kapitlet afsluttede vi med en større online test, og en praktisk test i Bar Paperwork. Bar paperwork er de dokumenter vi skal udfylde når vi skal lande på en destination, og det er ikke helt så nemt som det lyder. Det afhænger nemlig af destinationen osv osv. Jeg bestod begge tests med 100%, så jeg var ikke til at skyde igennem! Jeg var så glad da jeg trykkede ‘send’ på testen, for der var en del spørgsmål jeg faktisk var i tvivl om. Men næ nej – 100% sgu!

Imorgen søndag har vi så en dag med forberedelser til de næste 4 måneder. Vi starter nemlig en 4 måneders træningsperiode som flyvende, og i denne periode er vi forpligtet til at udfylde og lave en portfolio omkring vores oplevelser og ting vi har lært ombord på flyet. Så mødes vi alle på skolen igen, til 3 dage udelukkende med tests igen. Vi skal der bevise, at vi stadig husker vores procedurer indenfor førstehjælp, service og nødprocedurer. Først derefter, anses vi for Emirates Cabin Crew, og alle vores mange peraonalegoder begynder at gælde fuldt ud. F.eks muligheden for at ønske flyvninger, bytte med kollegaer og endda mine billige billetter for venner begynder at virke her også. Kender nogle stykker som bare venter på den dag ;-)

image

Ideal crewmember

Som afslutning på hele vores servicetræninf, afslutter vi med en simuleret flyvning til Doha. Det er i vores A380 simulator, og her simulerer vi en fuldstændig flyvning med mad, legetøj til børn, osv osv. Eneste lille ting, er dog at flyveren er fyldt med spændte elever. Det er nemlig også her at alle de nye elever som starter service, får første oplevelse med Emirates og deres servicetræning.  Alle 80-100 elever bliver nemlig inviteret til denne flyvning for at se tingene an, sammen med os afsluttende klasser.. Det er pisse sjovt, og en god mulighed for os ‘gamle’ at give tips til de nye.

Der er kun 5 crew der skal arbejde ombord på denne flyvning, og de bliver valgt i hver klasse. Det fungerer sådan at klassen skal vælge ‘the ideal crewmember’. Vi er alle egnet, men alle skal stemme på en person i klassen som de mener har stået ud fra mængden, i enten fantastisk costumer service, fremstår knivskarp i sin Image & uniform, en kollega som følger procedurer og som altid er der med en hjælpende hånd til sine kollegaer..

Gæt hvad? De valgte sgu mig! Jeg blev valgt sammen med Eva fra Korea og Manos fra Grækenland. Shit vi var glade. Større skulderklap kunne vi ikke få. Det betyder at vores klasse og undervisere mener at vi ville repræsentere klassen på den bedst mulige måde. Vi fik først besked 15 min før at flyvningen skulle starte, så panikken begyndte at sprede sig lidt, for nu skulle vi pludselig præstere hvad vi havde lært! Flyveren ville blive fyldt op med vores mange klassekammerater, alle de nye elever og ikke mindst alle trænerne fra alle klasser.. Kan i mærke presset? Jeg var ved at dø!

imageimage

Vi ankom til flyet, og Eva og jeg skulle betjene bagerste del af kabinen. Vi stod for uddeling af vådservietter, madserveringen og den absolut sidste indsamling af affald. Jeg tror aldrig jeg havde været så nervøs i mit liv. Alt jeg havde lært skulle nu vises, og klassen havde valgt netop os 3, fordi de mente vi ville kunne gøre det bedst. Udover den normale servering, ville der blive forskellige scenarier ombord vi skulle  håndtere. F.eks en muslimsk kvinde der ikke ønsker at sidde med en non-muslim mand, for stor bagage, mødte med babyer og diverse VIP gæster med høj status i vores bonusprogram. Vi operere flyet sammen med 2 elever fra en af de andre klasser, og de var mindst ligeså spændte som os.

Vi klarede den sgu! 

Vi mødtes alle bagefter, og fik stor ros fra lærerteamet. Det var verdens bedste følelse at stå tilbage med den her enorme følelse at havde gjort noget godt, og hold kæft hvor var jeg lettet. De andre klassers ‘ideal crewmembers’ skulle operere flyet tilbage til Dubai, så her fik jeg mulighed for at være passager og bare slappe af og nyde min mad!

image

Her er min fantastiske klasse med vores to service trainers, på vores sidste simulator flyvning samlet som klasse. :-)

image

Nu er i fuldt uddannet i alt vi behøver før at operere en flyvning hos Emirates, og mandag modtager vi alle vores mange dokumenter og vores afsluttende diplom. Tænk – 2 måneder er allerede gået lige om lidt. Føler jeg flyttede i sidste uge. Jeg vågner hver morgen med et stort smil på læben, en gnist til at komme på arbejde som jeg aldrig havde troet jeg skulle have, og med viljen til at lære mere og udvikle mig som person. Jeg er så glad for at jeg tog springet da jeg fik muligheden. Jeg er udvalgt blandt over 200.000 ansøgere, og jeg er så stolt. Det må man sgu godt sige, må man ikke? Det har selvfølgelig ikke været uden omkostninger at tage det her spring, men jeg er sikker på at alt sker af en grund, og jeg er omgivet af dejlige mennesker hernede hele tiden. I august skal jeg hjem på ferie, og i september begynder de første venner at komme herned. Jeg glæder mig, livet er dejligt og husk – nyd hvert øjeblik, en dag er det for sent! ❤️image

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Meget forsinket indlæg!