Første dag

2 dag i skolen

image

(OBS! Indlægget er skrevet på telefonen, så der kan forekommer tossede tastefejl!) Okay. Puha. Her sker SÅ mange ting i de her dage! Igår blev vi hentet fra vores lejligheder kl.06:30, hvorefter vi blev kørt til Emirates hovedkontor hvor alt crew mødes inden flyvninger, men også hvor alt administration holder til. Vi skulle møde op i jakkesæt og det var også første gang vi mødte alle de andre nye og vores nye klasser!

Først! Det er umuligt at forestille sig hvor stort et hovedkontor de har! Vi er OVER 20.000 kabinepersonale, og alene hovedkontoret indeholder, udover tusindvis af kontorer, deres egen metro station, 2 Costa coffee (lidt som starbucks), en Emirates shop til souvenirs, et minimarket, en form for taxfree shop, 2 banker og to mobilforretninger.. Plus en masse andre ting! Det er ENORMT, og indeholder desuden også en fuld lægeklinik med fuldt udstyr i kælderen, et post kontor for alt crew og et kæmpe renseri.. Blandt MANGE andre ting. Jeg kan simpelthen ikke forklare hvor vildt et sted det er!

Nå, første dag! Hver søndag starter der nye hold med 120 nye crew, og det samme var gældende for os – så vi mødte 120 talstærke unge folk op, i vores stivestes puds! Det var så vildt at møde alle de mange forskellige mennesker, op hurtigt blev vi placeret i et stort auditorium, opdelt i vores klasser. Jeg er i klasse 3151. Vi er 15 personer i alt, som kommer fra 12 forskellige lande. Der er folk mig fra Danmark, andre fra Thailand, Korea, Italien, Ukraine, Rusland, Malaysia, Mauritius, Australien osv osv. De er alle vildt søde, og jeg glæder mig til at bruge 8 uger sammen med dem!

Totalt i skolen er vi 120 elever fra 42 forskellige lande, og den som har rejst længst, er Fernando fra Bolivia. Men der er folk fra USA, Canada og andre steder langt væk også!

Alle er i samme båd, så det føltes så dejligt at tale med de forskellige, for vi er alle meget nysgerrige på hvad der skal ske og hvad vi skal.

Igår stod på tusindvis af informationer, tusindvis af dokumenter som skulle udfyldes og masser af ting der skulle tages stilling til. Vi var alle fuldstændig bombet bagefter. Desuden var der en smule gruppearbejde rundt i klasserne. Vi afsluttede med at få vores røde poloer og store manualer, og så fik vi til telefonbutikken for at aktivere vores arabiske nummer. Afsluttede aftenen med at tage til nærmeste supermarked for at spise sammen med et par stykker fra samme hotel som mig.

image

imageimage

Idag mødte vi så op i vores nye skoleuniform, og de 4 første klasser skulle have taget 2 forskellige blodprøver nede i lægeklinikken. Én er til staten Dubai for at udstede visa (man må ikke have HIV, hepatitis eller syfillis), og den anden er til selve Emirates for at tjekke det samme. Røntgen er for at tjekke for at tjekke for tuberkolose og desuden bliver ens krop gennemtjekket og det samme bliver ens syn. Jeg var i sidste gruppe, så det eneste vi skulle idag, var at have taget én enkelt blodprøve og resten skal vi imorgen! Så vi brugte en del tid på at hænge ud sammen og have det sjovt. Over middag fik vi en forklaring af alle de tossede love der findes i Dubai og de andre emirater, en sang om alkohol, drugraping osv osv. En generel forklaring på at være forsigtig i det her land – selvom landet er MEGET sikkert at begå sig i. Der er politi og undercover betjente over alt, så Dubai er virkelig sikker! Vidste du at det er forbudt at holde hånd i indkøbscentrene? Og at man ikke kan købe alkohol nogen steder? Det kræver nemlig en licens, og indtil man har den, må man overhovedet ikke transportere alkohol eller drikke det på andre Steder en barer som har en licens.. Desuden havde jeg nær fået en bøde i metroen idag for at tygge tyggegummi – det er nemlig strengt forbudt i metroen!image

imageimage

Efter skole tog jeg med et par drenge til stranden for en sen svømmetur, efterfulgt at en tur på restaurant! Det var så sjovt, og det er vildt så sjovt man kan have det, selvom vi er fra meget forskellige steder. Drenge er fra Bolivia, Belgien, Serbien, Portugal og Italien! :-)

image

Som sagt skal jeg til lægeklinikken imorgen, hvorefter vi skal hente vores nye trolleys på skolen! Måske det endda er tid til at pakke mine tasker ud? :)

2

  • Åh hvor har du bare et spændende liv Mikkel. Jeg elsker at følge med hos dig..

    Synes det er så vildt at den dreng jeg legede/gik meget sammen med da vi var helt små, virkelig får lov til at udleve alle hans drømme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mworld1360260088812

      Tusind tak fordi du læser med! Det er så vildt så mange ting der sker for os igennem livet, og jeg husker tydeligt tiden i Hjørring! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første dag