2 år er fløjet ….

Shit. Jeg husker 15. april 2016 som var det i sidste uge. Helt seriøst. Jeg kan slet ikke fatte at tiden er fløjet afsted så hurtigt. Jeg havde fejret min mors fødselsdag få dage inden, pakket alt mit skidt sammen og skulle overnatte de sidste dage hos kæresten. Jeg husker det så tydeligt. Vi vågnede fredag morgen, og jeg har aldrig følt at jeg havde valgt så forkert, som netop denne fredag morgen. Havde styr på livet hjemme, havde en fantastisk kæreste, familie og ikke mindst venner. Hvorfor skulle jeg pludselig smutte til en ørkenstat som jeg intet anede om, for et arbejde som jeg heller ikke anede om jeg kunne lide. Der blev ikke udvekslet mange ord til morgenmaden, og sammen fik vi bakset min bagage ned til toget, og afsted skulle jeg. Hold nu kæft – så startede det hele. Jeg tror sjældent at jeg har grædt så meget. Det hele kulminerede lige dér, midt på stationen. Jeg husker at jeg havde solbriller på, og det var vist meget godt. Jeg havde helt hævede øjne, og jeg stoppede ikke før jeg endelig ankom til lufthavnen og mødte Theis. Han var kommet for at sige farvel, og nøj hvor var det dejligt. Afsted hvor det gik, og aldrig havde jeg været så spændt, nervøs og faktisk bange på én gang. Da landingsstellet var oppe og vi var afsted, var det som om at alt gav mening. Ja, gu’ fanden skulle jeg da til Dubai. Det var en oplevelse som jeg ikke kunne takke nej til. Mere end 200.000 ansøger hvert år, og under 2% bliver valgt. Så jeg kunne simpelthen ikke sige nej. Og nøj hvor jeg aldrig har fortrudt det!

Alexandra & Carsten arbejde ombord på min flyvning, og de fiksede lige et glas champagne og et billede i vores lounge.

Hvad er der så sket på de to år?

Jo, det er fandme et godt spørgsmål. Jeg har oplevet så sygt meget, at jeg aldrig komme til at kunne huske det hele. Men vigtigst af alt, har jeg fået set det meste af verden. I arbejdsøjemed har jeg foretaget 262 flyvninger rundt i verden. 

Jeg har helt klart haft mine oplevelser med rejser rundt i verden, og listen af steder jeg har besøgt mest er følgende:

• København, Danmark 19 gange
• Bangkok, Thailand 7 gange
• Oslo, Norge 7 gange
• New York, USA 5 gange
• Sydney, Australien 4 gange

og mange mange mange andre destinationer. Også lidt fremmede destinationer som jeg aldrig i min vildeste fantasi havde troet jeg skulle besøge. F.eks. Bangladesh, forskellige steder i Afrika, Vietnam, New Zealand, Pakistan, Mauritius, Indien og mange mange flere steder.

Jeg har besøgt 68 forskellige lufthavne, besøgt 6 kontinenter, spændt mere end 22 døgn i luften og sammenlagt føjet 33,8 gange rundt om jorden. Hvor sygt er det ikke lige? Min længste tur har været 16 timer og 20 minutter til Auckland, New Zealand, og min korteste er 44 minutter til Doha i Qatar.

 

Elsker jeg mit job? Nah. Jeg elsker ikke mit job som sådan, men jeg elsker alle de fantastiske oplevelser som kommer med jobbet. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi drømt om alle de sindssyge ting jeg har oplevet. Jeg har så mange historier at fortælle til mine børn og børnebørn en gang.

En af de oplevelser som står aller mest klar, er mit besøg til Dhaka i Bangladesh.

Jeg har skrevet om hele oplevelsen i et tidligere indlæg, men det er så printet ind i mig, at det helt sikkert er den bedste oplevelse jeg har fået so far. Altså, der er tusinde ting jeg kunne vælge – men hele denne oplevelse var bare sindssygt givende for mig. Det åbnede virkelig mit syn på de mange forskellige kulturer, og hvordan folk fra andre levestandarder lever og fungerer til hverdag. For at opsummere, så er Bangladesh bare er sindssygt fattigt land, og de lever for ganske få dollars om dagen – for en hel familie. De er bare samtidigt så smilende, givende og fulde af liv. Mange aner slet ikke hvad en iPhone er, mange har ikke rent vand, strøm og kabel-tv er en by i Rusland for dem. Alligevel er de så skide ydmyg og tager til takke med hvad de har – selvom det bestemt ikke er for nemt for dem. Jeg endte med at blive æresgæst til en form for barnedåb, og familien var sikker på at gud havde hørt deres bønner og sendt vesterlændinge netop denne dag. En helt fantastisk oplevelse, og noget som jeg aldrig glemmer. Læs meget mere om oplevelsen i Bangladesh, i ét af mine tidligere indlæg.

Noget andet som er printet ret godt ind i hukommelsen, var da jeg sprang ud fra en klippe i Rio, Brasilien.

Følelsen af at løbe hen til klippekanten sammen med instruktøren, velvidende at jeg skulle springe ud over klippen om lidt, helt uden sikkerhedsnet og uden nogen form for motor, gav mig det vildeste sus i maven. Jeg har aldrig været en type som jagtede adrenalin, men hold kæft en oplevelse. Jeg har det hele på video, og den video skal gemmes til jeg bliver gammel. For indeni er jeg sgu nok lidt en pivskid, så det var en bedrift i sig selv, bare at få mig op på toppen.

 

Hvad har jeg så lært?

Jo, jeg har lært tusindvis af ting. Ikke mindst har jeg lært mange ting om mennesker. Det er helt sindssygt så forskellige vi er, og på en måde også lidt smukt. Ja, det lyder sgu lidt dumt. Men jeg er virkelig blevet klog på mennesker og hvordan andre folk er vokset op. Ikke alle har haft det som jeg har det, og de forskellige kulturer har gjort mig endnu mere nysgerrig på verden og alle de mennesker som findes omkring.

Jeg har også lært en masse om mig selv. Det er nok ikke så nemt at forklare, men hver dag lærer jeg nye ting om mig selv. Jeg er blevet sindssygt voksen (ja, hvem havde troet dét, da jeg startede på GBAR uden at kunne lave kaffe eller stryge en skjorte??),  jeg har lært en del om min krop og de forskellige signaler den sender, og så har jeg lært hvad jeg skal gøre, for at jeg har det aller bedst. Jeg har lært at sortere lort fra. Både i forhold til personer som ikke gør mig noget godt, men også sindssygt god til at sortere unødvendigheder fra, og ganske enkelt bare nyde livet. Det lyder helt latterligt, men jeg er sikker på at jeg vokser som mennesker og lærer så mange gode ting til fremtiden.

Hvad så nu?

Jo, jeg fortsætter. Jeg har stadig et år tilbage af min kontrakt, og så får jeg temmelig sikkert tilbudt endnu en kontrakt. Jeg nyder mit liv i Dubai, mine venner, bekendte og kontakter, og tænker at jeg skal nyde det hele nu – og ikke om mange år. Jeg skal vel have et ‘rigtigt’ liv på et tidspunkt, og så må rejseaktiviteten jo sættes lidt ned. Kæreste skal jeg vel også have, og børn står bestemt øverst på listen. Så nu tager lidt flere år i Dubai, og så må vi se hvad der sker fremover. Har stadig min lille drøm om at møde den helt rigtige hernede og sammen rejse ud i verden for at slå os ned et sted.. (ja, jeg har set mange amerikanske film). Men Inshallah som de lokale siger – det må være op til gud og skæbnen om det skal ske.

 

Funny facts;

• Jeg har 20 Mohammed & Ali telefonnumre gemt i min telefon.. (Det hedder de sgu allesammen)
• Jeg drikker alt for mange Bullfrog i byen (en dum dubai drink med vodka, rom, tequila, gin, blå farve og redbull)
• Jeg kan ikke finde vej uden GPS. Hvis min telefon er tør for strøm, har jeg ingen anelse om hvordan jeg kommer hjem.
• Bedste festdage er tirsdag og torsdag.
• Er stadig bleg som et lig.
• Jeg har en app som har gemt mine tre mest bestilte take-away ting – som nu kan bestilles med ét klik.
• Har taget 4kg på – lige dér hvor jeg ikke gad tage på.
• Jeg sætter 6 alarmer dagen inden en flyvning til København. Tænk hvis jeg skulle misse det.