OKTOBER SKEMA

Singapore //

img_3494

Smukke Singapore …

Jeg var oprindeligt skemalagt en tur til Milano, men i sidste øjeblik tænkte jeg, at det ville være sjovt at prøve noget nyt. Jeg sendte derfor ‘swaps’ i vores bytte-system, til alle afgange til Singapore. Vi har en del afgange, enten direkte afgange, via forskellige steder i Australien eller Colombo på Sri Lanka. Jeg havde aldrig været i Singapore, men jeg sendte swaps til alle afgange som var mulige – ud fra alle de regler vi har omkring bytte af flyvninger, osv osv. Jeg var meget overrasket over at et bytte blev accepteret efter få minutter, så jeg tjekkede – jeg skulle til Singapore, men via Colombo. En virkelig hård flyvning som jeg overhovedet ikke havde tænkt over at vi havde – men nu var det altså for sent.

Afgangen lyder på afgang fra Dubai og efter 4 timers flyvning, ankommer vi til Colombo på Sri Lanka (hedder det egentligt på eller i?). Her stiger en flok af vores passagerer af, vi får rengjort flyet og en ny flok gæster går ombord, til dem som allerede har været med fra Dubai. Så starter vi 4 timers flyvning mere, hele vejen ned til Singapore. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men hele dagen ender med at blive 12-13 timer, og med to fulde serveringer med varm mad, til 310 gæster i økonomi, sætter altså sine spor på trætheden.

Vi lander ved 22-tiden og ankommer lidt senere til hotellet. Hvilket lækkert hotel. Midt i centrum, gå-afstand til alt og hvilken udsigt!  Jeg havde ingen forventninger til mit ophold – overhovedet. Så det var lidt vildt at blive mødt af sådan et lækkert hotel.

img_3492

Mit crew på flyvningen var alle helt okay, men ingen ville lave noget efter ankomst, så jeg tænkte at jeg måtte lave noget selv. Jeg var egentligt ikke træt, for på grund af de 4 timers tidsforskel, var klokken ikke så meget i mit hoved. Lørdag aften, en stor lækker by og en partyfreak som mig er bare ikke altid en god blanding. Jeg skiftede derfor hurtigt til festtøj og begav mig ud i natten, velvidende om at jeg jo aldrig nogensinde har gået i byen alene, så hvorfor skulle jeg dog også gøre det her? Jeg blev klogere.

Spadserede ned til festområdet i byen, og blev mødt lange køer og alt for fulde mennesker! Ikke lige det fedeste, når man ikke har drukket overhovedet. Så jeg besluttede mig for at bestille en Uber hjem, men inden jeg fik trykket bestil, endte jeg med at overtale mig selv til at tage en enkelt drink. Jeg er (tro det eller ej), faktisk ret genert når det kommer til at gå ud alene og møde nye mennesker. Så overtalte mig selv til en enkelt drink, og gik derfor ind på et halvstort sted med både udendørs og indendørs område. Jeg var knap lige gået ind af døren, før en lille asiatisk gut kom løbende imod mig og fik fremstammet at han havde set mig udenfor og nu ville han købe mig en drink. Nej tak, ellers tak. Så bildte ham ind at jeg skulle møde venner indenfor, og jeg skyndte mig ind til baren hvor jeg endte med at købe min egen dyre drink! Lol….

Jeg vender mig om, og støder ind i en fyr og hans kæreste, som virkede ekstremt bekendt. Det viser sig, at jeg for 5 måneder siden var i Bangkok på ferie, festede hver dag, og hver eneste aften mødte vi det her par fra Israel. Nu igen, 5 måneder efter I SINGAPORE, støder jeg ind i dem igen? Det er virkelig en lille verden! I samme sekund møder jeg to kollegaer som virker bekendte. Altså, de er ikke fra min flyvning, men jeg havde set de to før.  Det viser sig at de er på en af de andre flyvninger, og det ender med at jeg fester med dem hele natten. Hvordan jeg fik mig selv overtalt til at gå ud alene, aner jeg ikke. Men hold kæft hvor var det en sjov aften anyway, så måske det ikke var sidste gang? Endte hvert fald hjemme på hotellet 04:00 med en lyserød paryk. lol

img_3361

Resten af mit layover blev brugt på at vade byen tynd. Med tømmermænd. STORE tømmermænd. Fy for pokker. Jeg gik mange kilometer i regnen, og nød at kunne udforske lidt alene, uden at skulle tage hensyn til andre overhovedet. Besøgte alle de store attraktioner, hvilket også omfattede det store hotel Marina Bay Sands. Hotellet er unikt og kendt over hele verden for den ekstreme luksus de kan tilbyde. Det er tre gigantiske bygninger med en ‘bygning’ liggende på toppen af alle 3. Det er nemlig hotellets pool som ligger på toppen. De justerer vandet hele tiden, for at det ikke skal flyde over. Det er byens største turistattraktion, og besøges hver dag af mange tusinde. Hotellet byder desuden på 2561 værelser, gigantiske konference muligheder, 74.000 kvm mall, et stort museum, skøjtebane og en af verdenste største casinoer med 500 borde og over 1600 spilleautomater. Et must-see hvis du kommer forbi Singapore! Jeg fik en hurtig frokost, fik handlet mad i supermarket som jeg ville have med til Dubai, og så var det tid til en lur. Hjemturen er nemlig en natflyvning, og vi var helt fuldt booket – selvfølgelig!img_3280img_3303

img_3286img_3290

 

Resten af min oktober bliver spændende! Om to dage går turen til Algeria og efterfuldt af to lange ture til Miami!  Dét bliver sjovt! Jeg lærer så meget hver evig eneste dag. Fylder mig selv med sjove historier og minder som jeg for evigt og altid vil huske. Lærer så meget om mennesker, mig selv og forskellige kulturer som jeg aldrig nogensinde ville have lært noget om, hvis ikke jeg var på denne rejse rundt i verden. Jeg savner min familie og venner helt ekstremt, og tænker på dem hele tiden. Men jeg ved at dette er en rejse for mig, en rejse som jeg har brug for, og en rejse som ikke varer for evigt! Så mon ikke jeg kommer hjem igen, ligepludselig. Som vi alle ved, har alt godt en ende! :-)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OKTOBER SKEMA