Hip hurra det er min fødselsdag

San Francisco

img_1979

(skrevet på mobilen, så sikkert en masse tastefejl).

Det er vidst liiiidt for længe siden jeg sidst var online her…. Dét med at sætte sig ned for at skrive et indlæg, tager altså lidt mere tid end man lige tænker. Jeg vil fortælle lidt om en fantastisk tur jeg havde til San Francisco for nyligt. Historien bag, er at jeg havde en tur for nogle måneder siden hvor jeg bumpede ind til en fyr i byen. Lad os kalde ham O. Vi dansede hele natten og da jeg sneg med mine kollegaer hjem til hotellet, fik jeg fikset et nummer fra ham. Han lovede mig nemlig, at hvis jeg kom tilbage, ville have vise mig byen! Et tilbud man som rejsende jo ikke kan sige nej tak til. Så jeg swappede en flyvning en måned senere, til endnu en San Francisco, og heldigvis havde han fri til at vise mig hele byen.

16 timers flyvning senere, og jeg ankom til solrige San Francisco. Træt som bare fanden, fik jeg hurtigt skiftet om. Det var nemlig eftermiddag i SF, så jeg skulle ikke misse noget. O ville komme og hente mig på mit hotel ved lufthavnen, og lidt for sent ankom han – med burger fra min favorit burgerbar i SF. Billige point og en skide god start på et par dage med rundvisning. Vi susede til byen og gik hurtigt på opdagelse i indre by. Vi tog et par drinks på et hotel, som eftersigende har byens bedste udsigt. Dét kunne jeg kun bekræfte! Se med på billedet i toppen. Vi gik en lang tur i Castro området, som er en hel bydel med fokus på homoseksuelle. Så her er alt fra diskoteker, restauranter, butikker og sågar isbutikker – alt for LGBT miljøet. Alt er bare lidt bedre med en lokalguide, og O fortalte en masse om alle de steder vi besøgte. Vi sluttede af med middag i området og et par drinks og en lille dans på en af klubberne. Jeg havde nu ikke sovet i 34 timer, så jeg havde lidt svært ved at holde øjnene åbne.

img_2002

Vejret var fantastisk, og jeg er helt vild med de små snoede gader som bare går op og ned. Vi mødtes igen i indre by, hvor vi fik klassisk amerikansk morgenmad på en lille restaurant ejet af nogle kinesere. Dog vidste de udemærket hvordan en god bacon skulle steges. Vi ville have brugt dagen i en park med nogle drinks, men det begyndte at dryppe lidt, så vi spadserede byen tynd istedet! Vi har begge set tv-showet LOOKING på HBO, som omhandler LGBT miljøet i San Francisco, og mange af de steder fra serien, findes faktisk i virkeligheden. Så vi besluttede at besøge et par af dem.

Blandt andet gik vi en lang tur i China Town. Her findes en lille snusket bar, som serverer de bedste Mai Tai’s i San Francisco. Det er hvert fald hvad De siger, og de har været med i serien flere gange. For mig var det overhovedet ikke den bedste Mai Tai, men hele historien bag var nu meget sød.

img_1993

Noget som jeg til gengæld fandt helt vildt spændende, var en lille bitte fabrik der laver Fortune Cookies. O fortalte at de originale Fortune Cookies faktisk kommer fra San Francisco, og at den lille kinesiske fabrik inviterer folk ind for at overvære hele processen. Dét måtte jeg bare se! Inde i en lille blindgyde, bag restauranter og underlige kinesiske butikker – her lå den lille bitte fabrik. Der var ikke andre mennesker en os, og vi fik en fin rundtur i fabrikken og en forklaring på historien bag de kendte Fortune Cookies! Faktisk kunne man lave sine egne derinde! Så jeg skrev et par noter og fik dem bagt ind i en cookie – et sjovt minde og en god lille gave til folk som betyder noget specielt. De kom i en lille fin lille box og kostede kun 1$.

img_1998

fullsizeoutput_6a16

O og jeg knækkede en cookie sammen – en cookie som skulle symbolosere vores nye venskab. Synes nu det passede ret godt. Tænk at man kan møde en fyr som ham, på et dystert dansegulv, 16 timers flyvning væk – og så klikke så godt? Utroligt! Helt sikkert et venskab der er værd at bruge tid på. Hvem ved? Måske han en dag kommer til Dubai eller Danmark og har brug for rundvisning?

Vi spadserede byen rundt resten af dagen, og O viste mig en del kendte bygninger i byen, hvor han arbejdede osv. San Francisco er i virkeligheden ikke særlig stor i indre by, så med et par gode sko kommer man altså langt. Vi spadserede ned til havnen for at få is ved vandet, og fordi jeg allerede havde set Golden Gate broen sidst jeg var der, ville han vise mig noget andet. Så vi endte i den gamle færgeterminal, som nu er lavet om til en form for mad marked. Vi fik en masse mexikansk mad (O er oprindeligt fra Mexico), og vi satte os med udsigten til en af de andre broer der krydser vandet.

img_2005

Jeg var simpelthen så træt på grund af jet lag, at jeg skulle have en eftermiddagslur. Så vi tog hjem til O hvor jeg kunne få en lille lur mens han kunne lave lektier. Jeg sov så længe, at klokken var 21 før vi var klar til at sige farvel og køre mig tilbage til hotellet. O skulle arbejde næste dag, og jeg skulle flyve tilbage – så tid til at sige farvel og på gensyn! O havde dog en lille overraskelse. Han havde hele tiden snakket om et hemmeligt spot på Twin Peaks. (Det er et udkigspunkt højt oppe over byen), og da vi kører mod lufthavnen finder jeg hurtigt ud af, at vi altså er på vej et helt andet sted. Før jeg får set mig omkring, parkerer han bilen og bag os er den mest fantastisk udsigt over hele San Francisco! WOW siger jeg bare. Ingen andre mennsker, kun os. Vildt romatisk egentligt – så tag dertil hvis du er i San Francisco med en du har kær. Vi satte os i græsset, satte musik på og snakkede om de sidste to dage og hvor vildt det er at møde en person så langt væk, og samtidigt klikke så godt! Og ja, få I bare tanker i jeres hovedet – vi er venner og det var altså ingen date! Hahahaha. Vi aftalte at vi kan fortsætte med at lave ting sammen, når jeg igen kommer til San Francisco. Og så lovede jeg at vise O Europa. Tænk at der findes folk som aldrig har været i Europa? Lidt tosset! Billedet af udsigten er slet ikke retfærdigt at vise – det var SÅ smukt i virkeligheden!

img_2017

Jeg er så sindssygt glad for alle de oplevelser jeg får igennem mit job hos Emirates, men ikke mindst også for alle de fantastiske mennesker jeg møder hele tiden. Jeg ville måske aldrig have mødt O og fået en fantastisk rundtur i San Francisco, hvis ikke det var for det her job. Jeg har lært at det ikke kan betale sig at være genert med et job som dette. Jeg møder så mange fantastiske mennesker rundt i hele verden, som alle giver mig et helt unik minde for de mange steder jeg besøger! Minder for livet <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hip hurra det er min fødselsdag