Nye eventyr pt. 1

Beijing tur/retur

Så er der endelig lidt tid til at skrive på bloggen igen. Jeg havde fornøjelsen af at have Beijing på skemaet sidste måned. Jeg har allerede været i Kina og Beijing tidligere med Hans Jacob (min bedste ven), og lige siden den ferie, havde jeg lovet mig selv at jeg aldrig skulle tilbage igen. Dét blev ikke sådan. Jesus. Havde sådan håbet.

Hvorfor tænker du så? Jo. Kina er slet ikke mig. Jeg kan simpelthen ikke lide det. I et job som mit, skal man omfavne alle nationaliteter og være meget ‘large’ overfor alle, men det betyder ikke at jeg skal elske alle. Sådan ser jeg hvert fald på det. Jeg synes Kina er beskidt,  halv ulækkert og så kan jeg ikke fordrage deres mad. Alene den oplevelse Hans Jacob og jeg havde tilbage i februar, gør at jeg simpelthen har fået nok..

 

Men men men.. Jeg skulle afsted. Jeg fik nemlig en tur med A380 maskinen til Beijing, med 31 timers stop. Jeg kunne se at en del af crewet havde første gang i Beijing, så vi snakkede alle om at skulle ud til Den Kinesiske Mur. Jeg har været der, og det er helt fantastisk. Så ville hellere end gerne afsted igen. Desværre viste det sig at der måske ikke ville blive klart vejr, og så er det ikke det bedste sted at tage hen.

img_5988

Én ting lærte jeg at elske ved Kina. Nemlig Hot Pot. Det er en gryde med suppe i forskellige smage, hvori man så smider kød og grøntsager efter behov, og dypper det ned i en form for dip. Virkelig yummi. Hans Jacob og jeg spiste der mange gange sidst vi var der, så det skulle jeg selvfølgelig have også. Faktisk lå restauranten lige bag hotellet, så jeg spadserede sulten derover. Det skulle vise sig at være noget af en opgave. De kunne INTET engelsk. Som i absolut intet. Jeg forsøgte det mest basale som Ko, kylling, salat osv osv. Det eneste de forstod var cola, selvom jeg egentligt ville have sprite. Jeg var ude i noget tegnesprog med lyde, og straks havde jeg 6 medarbejdere omkring mig, som alle synes det var skidt sjovt at vi ikke kunne forstå hinanden. Vi prøvede med google translate, men end ikke dét fungerede. Pludselig kom der en pige bagfra, hvis stemme jeg kunne kende. Hun var nemlig kinesisk crew fra min flyvning, som spiste middag samme sted sammen med hendes mor, som besøgte hende på hendes layover. Hun kom mig virkelig til undsætning, og sammen fik vi fortalt hvad jeg gerne ville spise. Det er noget af det sjove ved at rejse jorden rundt. Du kommer ud i situationer hvor du bare må holde hovedet koldt, smile og håbe på det bedste.

img_6051

Eftersom vejret ikke skulle blive det bedste dagen efter, valgte jeg at sove lidt længe inden jeg begav mig ud i byen. Droppede morgenmaden og sprang ind i en taxi med destination ‘Den forbudte by’. Det skulle jeg aldrig have gjort. For det første faldte jeg i søvn igen i taxaen, og han kunne i princippet have kørt mig hvor som helst, for jeg snork sov på bagsædet. Men også fordi jeg ikke var den eneste der valgte at tage i Den Forbudte By. Der var nok, uden at overdrive, 40-50.000 mennesker. Helt tosset. Så jeg sprang det over, og gik mig en tur i stedet. Vejret viste sig at blive helt perfekt, og det kom der lidt billeder ud af.

img_6013img_6022img_6027img_6040img_6042img_6047img_6052img_6080img_6048

Efter en hel dag elene i storbyen, forsøgte jeg at få en taxi hjem til hotellet. Det gik på ingen måde som planlagt, og efter 40 min forsøg, valgte jeg at begynde at gå. Men uden at vide i hvilken retning jeg skulle, og midt i en myldretrafik, gav jeg op og stillede mig på et hjørne. Efter yderligere 40 min fik jeg fat i en taxi, og som jeg gjorde på vejen ind til byen, snorksov jeg hele vejen hjem til hotellet. En træt Mikkel gik under dynen til en lille lur, inden turen igen gik til lufthavnen og hjem til Dubai igen! <3

….. Vidste du at de fleste kinesere drikker varmt vand for at holde sig varme?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye eventyr pt. 1