Juli roster

Abu Dhabi //

IMG_1273

Jeg har besøgt det smukkeste sted ever. Som i det smukkeste sted jeg har set, virkelig længe. Nemlig Sheikh Zayed Mosque i Abu Dhabi.

Abu Dhabi ligger kun en times kørsel fra Dubai (alt afhængig af din placering i byen), og er hovedstaden blandt emiraterne. Vi lejede en bil, og jeg var ‘desværre’ tvunget til at være chauffør, for jeg er den eneste som har konverteret mit danske kørekort over til et Dubai kørekort. Så, aftenen inden vi skulle afsted, hentede Natasha og jeg bilen i lufthavnen, og spontant kørte vi ned til den anden ende af byen, hvor vores kammerat holdte en fødselsdagsfest på en af byens fineste hoteller. Jeg var som sagt chauffør, og sikke en tur. Den store vej igennem hele byen, har ikke mindre end 7 spor. HELE SYV SPOR! Jeg er vandt til at køre en bette Seat Mii og højest to vejbaner, så det var lidt en udfordring. Natasha var allerede forvirret over at vi kørte i højre side, for i England hvor hun er fra, kører man jo i venstre. Så det var virkelig to tosser på tur. Men frem kom vi, og vi fejrede Alejandros fødselsdag med alle hans søde venner, og vi afsluttede festen på natklubben Tribecca hvor vi lige fik os en svingom.. Inden jeg vidste af det, var klokken 4, og vi skulle køre 08:00 næste dag.

IMG_1277

Moskeen blev besluttet bygget af His Highness Sheikh Zayed bin Sultan Al Nahyan, i håb om at forene den islamiske kultur og de historiske og moderne værdier af kunst og arkitektur i én og samme bygning. De byggede moskeen fra 1996 – 2007, og His Highness er faktisk begravet i denne moske også. Det er den største måske i alle emiraterne, og den fylder 12 hektar alene, og det er uden parkering og museum. Så det er en ordentligt klods de har fået bygget op. Moskeen er mest besøgt om fredagen, hvor de lokale muslimer samles til fredagsbøn. Moskeen besøges hver fredag af op til 41.000 mennesker, som alle strømmer hertil for at bede.

I sin tid, arbejdede over 3000 hårdtarbejdende medarbejdere sammen med over 30 byggeselskaber, for at skabe denne smukke moske, og arkitekterne fandt inspiration fra flere andre moskeer i blandt andet Lahore i Pakistan og Casablanca, Marokko.

Moskeen har 4 tårne, som hver stikker 107 meter i vejret. Desuden består moskeen af en stor ‘Main prayer hall’, og også et seperat bederum for både kvinder og mænd. Til de helt store bønner, samles flere tusinde på pladsen udenfor, for der er ganske enkelt ikke plads til alle indenfor. Det store område udenfor, anses for at være verdens største plads lavet af marmor mosaik. Det er helt utroligt, og pladsen er mere end 17.000 kvadratmeter.

Noget som også er helt fantastisk, er moskeen indenfor. Den er så utroligt smuk, og alene gulvtæppet har en speciel historie. Det er nemlig håndlavet af 1300 tæppevævere, vejer 35 tons og fylder 5627 kvadratmeter. Det tog dem 2 år at lave, og det siges at det er
sammensat af totalt 2,268,000,000 knots i alt! DET ER SGU VILDT! Foruden det vilde tæppe, er der de kæmpe store lysekroner indenfor, som alle er lavet af Swarovski krystaller!

Hvis I nogensinde kommer forbi en af Emiraterne, så gør jer selv den tjeneste at ligge vejen forbi Abu Dhabi og Sheikh Zayed Mosque – det er det hele værd – og er ganske gratis!

IMG_1353IMG_1312IMG_1303IMG_1302IMG_1297IMG_1296IMG_1283IMG_1281IMG_1280IMG_1279

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juli roster