tik tak, tik tak

Turkey pt. 1

Endelig fik jeg bare 5 minutter til at sætte mig ned, og nu bliver dette indlæg sikkert en kilometer lang! Der sker så vildt mange ting hernede hele tiden, så det er med at holde tungen lige i munden. Det her indlæg vil handle om en del af de ting jeg har oplevet her i Tyrkiet, indtil nu. En del har spurgt om hvordan det hele er osv, og nu vil jeg prøve at fortælle jer en del af det hele.

Vi ankom alle her til Tyrkiet d. 7. April. Jeg mødte i Københavns lufthavn meget tidligt om morgenen og nu skulle jeg bare afsted. Allerede i lufthavnen mødte jeg en del af mine kommende kollegaer, og jeg tror godt at jeg kan fortælle for alle at vi virkelig var nervøse allesammen. Vi faldt hurtigt i snak og inden længe var vi fremme i Tyrkiet og klar til 10 dage på kursus. Vi skulle bo på vores eget hotel, Eftalia Aqua – og selvfølgelig med All Inclusive. Virkelig nogle gode rammer for hvad der skulle vise sig at blive 10 meget sjove dage!
 photo eftalia_aqua_resort_zpsecd0c07e.jpg

I disse 10 dage stod det på hårdt men sjovt arbejde, hvor vi skulle lære hvordan netop Nazar arbejder her i Tyrkiet, men også lære alle de mange fremgangsmåder for alle de mange forskellige arbejdsfunktioner og udfordringer vi kommer ud for hernede i løbet af sæsonen. Destinationerne var samlet, så denne skole var altså folk som skulle til Alanya, Incekum, Side, Pegasos World, Antalya og Kusadasi. Alle blev meget hurtigt gode venner, og det var ret sjovt at se hvor forskellige folk er fra de forskellige nordiske lande. Vi var folk fra Sverige, Norge og Finland. Derfor  var alt undervisning selvfølgelig også udelukkende på engelsk. I løbet af ugen stod den også en en study udflugt, som denne gang til til Alanya. Her så vi den store borg på toppen af byen mens vi også besøge en lokal grøntsagsfarm hvor vi smagte på de forskellige ting de har på denne. En specialitet fra Alanya er f.eks. deres meget små og meget søde bananer. Til slut besøgte vi en lille moske som jo er et kendetegn for Tyrkiet og den muslimske kultur hernede.
 photo IMG_3919_zps99699cb2.jpg
 photo IMG_3938_zps6a85f02d.jpg
 photo IMG_3921_zpsf49ca679.jpg
 photo IMG_3987_zpsc7b91c04.jpg
 photo IMG_3988_zps695a9eac.jpg
 photo IMG_3977_zps361eb229.jpg
 photo IMG_3976_zps337ae64c.jpg

Så kom dagen hvor vi skulle deles op og turen gå til de forskellige destinationer. Jeg arbejder i team Pegasos World, som til dagligt befinder sig på hotellet af samme navn. Hotellet er simpelthen så stort at der er brug for et helt team netop der. (op til 4000 gæster på samme tid). Jeg arbejder sammen med 3 svenske og 3 finske og så selvfølgelig mig som den eneste danske. Faktisk er jeg også den eneste dreng i dette team, men det er nu helt fint! Vi har det simpelthen så skide sjovt sammen allesammen, så det er jo bare som en leg at gå på arbejde.

En normal arbejdsdag kan f.eks. lyde således; 8:30 bliver jeg hentet hjemme, og fra 9-10:30 har jeg service ved vores servicedisk i receptionen. Her kommer folk med spørgsmål, køber udflugter eller får hjælp til evt. problemer. Efter dette har jeg ofte Inspirationsmøde (Velkomstmøde) kl. 11:00. Her præsenterer vi Tyrkiet og vores udflugter, men også her giver vi fif til den lokale by og fortæller mere om hotellets mange ting og muligheder. Efter dette har man ofte en times poolservice hvor man går og snakker med folk rundt om poolen, hvorefter det er tid til en hurtig frokost. Så er det ned på vores kontor og arbejde her nogle timer. Klokken 17 er der igen tid til Inspirationsmøde og herefter service igen fra 18-20. Der ankommer hele tiden gæster til hotellet, så for at give alle den bedste mulighed for at komme i kontakt med os, ja så har vi altså service og møder mange gange i løbet af en dag. Efter sidste service er det normalt fri :-) Jeg er helt pjattet med hotellet, for når man først lærer en masse af de lokale medarbejdere at kende og lærer sig lidt tyrkisk, ja så er det altså virkelig sjovt ar være det! Alle er lidt som en stor ‘familie’ og alle prøver at hjælpe hinanden så godt som de kan. Selvfølgelig kender jeg ikke alle medarbejdere på dette gigantiske hotel, men kender allerede en del fra de områder jeg arbejder sammen med – og det er så hyggeligt! Det tyskiske sprog er vildt svært, men jeg lærer en smule nyt hver dag og det gør det hele så meget nemmere hernede.

 photo IMG_4211_zps8dde1852.jpg
 photo pegasos-world-hotel_zps1dd2036d.jpg
 photo maxresdefault_zpsa5f2f41d.jpg

 

Det lyder umiddelbart hårdt og for nogle lidt kedeligt, men ind imellem disse dage har jeg hele dage med lufthavnsarbejde, fridage, og selvfølgelig udflugter. Jeg elsker lufthavn og udflugter, for her kan man fortælle alle de glade gæster alt det man ved om Tyrkiet, og det er så dejligt at få rod når de kommer ud af bussen – for så ved man at alt det hårde arbejde giver pote. Her i starten har vi også mange dage hvor vi skal studere vores udflugter, og dette gøres faktisk bedste ved at deltage i dem – så ofte skal vi på en hel dag med sjove udflugter som f.eks. Jeep Safari, Bådture, Rafting og tur til lokale landsbyer. Nu har jeg allerde studeret en bådtur, Jeep Safari, Hamam (Tyrkisk bad), Akvarium, Disney Show Antalya og Fire Of Anatolia show, og en tur til Alanya.

Min første rigtige udflugt alene gik til Green Canyon. Det er en kombineret shoppetur til det største marked på Antalya regionen, men det bedste af turen er sejlturen til Green Canyon. Det er en gigantisk dæmning som er lavet oppe i bjergene. Vandet er smeltevand fra Taurus-bjernene, og er iskoldt! Vandet er helt grønt grundet de mange mineraler, men det bedste ved det hele er stemningen deroppe. Der er som at komme til en helt anden verden hvor alt larm og støj bare gemmes væk. Man sejler rundt på den her gigantiske ‘sø’, og turen går af en oneway vej ind mellem bjergene hvor man på begge sider har de her gigantiske bjerge med en vild flot natur. Ofte ser man bjerg geder som vandre rundt i bjergene og aldrig ser mennesker. Det er virkelig et smukt sted som jeg kan fortælle om i hundrede år, men nøjes nu med at tilføje lidt billeder.

 photo IMG_4075_zps288aefee.jpg
 photo IMG_4080_zpsa4474c86.jpg
 photo IMG_4081_zpsbb250111.jpg

 

Jeg har virkelig mange ting som jeg gerne vil fortælle, men om en halv time skal jeg afsted til lufthavnen og hente flere glade feriegæster, så resten må venter til en dag snart igen! Alle historierne er bare så meget bedre med billeder, men nettet er virkelig ikke som hjemme i Danmark – så det tager vildt langt tid!

 

Kæmpe knus fra Mikkel.

(Se bort fra tastefejl – jeg har ikke læst det igennem inden jeg udgav dette :-) )

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

tik tak, tik tak