Babyboy

Kærestedag inden afrejse

Øv. Nu er det tid til at sige farvel. Mike rejser nu på søndag og det er slet ikke til at holde ud. Tænk sig at der går over en måned inden vi ses igen! Jeg rejser 6/4 og ved ankomst står den på 10 dages introduktion – så det er længe vi ikke ses! Jeg tænker hele tiden på hvordan det bliver at bo sammen. Vi skal bo i en rigtig fin lejlighed og allerede nu har venner og familie bestilt det ekstra værelse hos os. Tror det bliver fantastisk at få besøg hjemmefra når man skal være væk så længe, men på den anden side kommer der så vildt mange oplevelser som jeg slet ikke kan købe for penge. En slags win-win. Glæder mig hvert fald til at dele det hele her på bloggen.

Onsdag havde jeg arrangeret en kærestedag med overraskelser til Mike. Han skulle blot hente mig fra arbejde og medbringe badetøj. Turen gik først til Badeanstalten Spanien, hvor vi også var for kort tid siden. Vi var heldige denne dag, så vi havde næsten det hele for os selv. Vi hyggede og pjattede, og nød bare tiden. Efterfølgende tog vi til middag på Kowloon som er den bedste thai-restaurant i Aarhus efter min mening. De har både thai, kinesisk og vietmanesisk. Virkelig lækker mad til en virkelig lækker pris!

Nu til det sjove. Jeg havde søgt nettet tyndt for oplevelser som var lidt specielle, og endte med at vælge teateret Svalegangen. Jeg vidste absolut intet om det, men de spillede stykket PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT – og det lød ret sjovt. To par mødes til middag efter seks års adskillelse. Det ene par er blevet i de trygge vestlige omgivelser og har fået et barn – og deres dårlige samvittighed over egen velstand gør, at de sender en del af deres overskud til de nødlidende i Afrika.

Det andet par har derimod tilbragt de sidste seks år med at yde lægehjælp i Den Tredje Verden. De har til gengæld problemer i deres eget forsømte forhold uden børn. Gensynet parrene imellem forløber derfor alt andet end fredeligt. De misunder mærkeligt nok hinanden, selvom det er tydeligt, at ingen af dem er lykkelige, og utroskab, livsløgne og skrøbelige eksistensgrundlag oprulles gradvist i løbet af middagen.

Det perfekte liv viser sig at være en løgn, og hvordan skal man kunne redde verden, hvis man ikke engang kan redde sig selv?

Virkelig en sjov oplevelse på et lille intimt teater, som jeg helt sikkert vil besøge igen!

 photo 3_700_4624_zps6efe0cc7.jpg
 photo 6065984-fyraften-p-badeanstalten---1_zpscb781281.jpg
 photo 46_zpsee668c90.jpg
 photo IMG_3575_zps8798d89f.jpg

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babyboy